23948sdkhjf

Mærsk ved at være i omdrejninger igen

Maersk Line gør store fremskridt efter det cyberangreb, der tirsdag i sidste uge lammede store dele af containerrederiet og resten af konglomeratet. Det meddelte Maersk Line i en pressemeddelelse søndag.

IT-systemer er stabile og e-mails kører igen. Kun én havn er stadig ramt i en sådan grad, at det ikke er muligt at eksportere derfra, lyder det.

- Terminalerne øger deres produktivitet time for time, og de fleste terminaler er tilbage på fuld kapacitet. Vi er glade for at meddele, at der igen er åbent for eksport i Nordamerika fra Pier 400 og Port Elisabeth. Det indebærer, at vi (Maersk Line, red.) igen dækker hele verden for både import og eksport, skriver Maersk Line på Twitter. 

Ifølge en opdatering fra APM Terminals søndag aften er det kun Maasvlakte II i Holland, der stadig havde problemer. Operatøren forventede dog, at det ville være muligt at begynde vigtige leveringer i dag mandag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093