23948sdkhjf

OK trodser tendensen og fastholder egne chauffører

Energiselskabet kalder chaufførerne for ambassadører, som er med til at binde forretningen sammen.

Hos energiselskabet OK holder man fortsat fast i egne chauffører - og det selvom tendensen i branchen er en anden.

Ifølge planlægningschef, Niels Thomasen, har de cirka 108 chauffører nemlig stor værdi som OK's ambassadører og er med til at binde forretningen sammen.

- Med egne fastansatte chauffører har vi i OK en personalegruppe, der ved, hvad OK er og har forståelse for andre kollegers hverdag. Samtidig er genkendeligheden ude hos kunderne vigtig, og vores chauffører er jo meget lokale og kender mange af deres kunder, siger Niels Thomasen i en pressemeddelelse.

I det seneste år har OK's Distributionscenter arbejdet målrettet med at inddrage chaufførerne, når nye kunder er kommet til, og distributionsområdet og salg er blevet bundet tættere sammen for at få kommunikationen mellem chaufførerne ude i marken og folkene på kontoret til at glide nemmere.

- Vi har skabt mulighed for, at man kan komme i praktik en dag hos en chauffør. Det har været medvirkende til, at vores planlæggere, sælgere, IT-folk og andre i højere grad kan sætte sig i chaufførens sted. Vi er blevet bedre til i samarbejde at få ændret på forhold eller problemstillinger hos den enkelte kunde. Det kræver tæt dialog, og det er noget, som vi kun kan praktisere, hvis vi har egne OK-chauffører, fortæller Niels Thomasen.

Læs mere om: OK
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125