23948sdkhjf

TLS udvider i norden med opkøb af svensk transportfirma

Transportfirmaet TLS har opkøbt det svenske transportfirma BudBärar’n.

Transport- og flyttefirma TLS har pr. 1. august opkøbt det svenske BudBärar’n, som dermed bliver en del af TLS GROUP.

Fra hovedsædet i Malmø og via underafdelinger i Göteborg og Stockholm dækker BudBärar’n hele Sverige. Opkøbet skal dermed være med til at sikre, at TLS kan yde den samme service i Sverige som herhjemme. 

- Lokal viden er uvurderlig viden, og det forstår TLS. Med en mission om at være den foretrukne leverandør af transport af teknisk udstyr og specialtransport i Skandinavien har det været et naturligt skridt for TLS at opkøbe BudBärar’n, skriver TLS i en pressemeddelelse og fortsætter:

- At være tilstede lokalt giver en tættere kontakt, en hurtigere svartid og dermed også en bedre service. Planlægning og klarmelding af større opgaver kører eksempelvis mere gnidningsfrit, og information omkring eventuelle afvigelser når hurtigere frem til kunderne.

Mens BudBärar’n blev etableret tilbage i 1988 af Niklas Ahlbin, har TLS’ lastbiler kørt rundt på de danske veje siden 1999 og er især genkendelige i gadebilledet med lastbilernes ternede mønstre. Som oftest transporteres teknisk udstyr og følsomt gods.

Niklas Ahlbin fortsætter som daglig leder af TLS’ svenske afdeling og fortsætter sammen med de nuværende medarbejdere, ligesom navnet BudBärar’n forbliver uændret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.401