23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Landvinding i bekæmpelse af ulovlig cabotagekørsel

I praksis er udmøntningen af 10 mio. kr. til en forstærket og målrettet indsats på tungvognsområdet allerede udført med fuldt kontroltryk. Sådan lyder det blandt andet fra justitsminister Morten Bødskov (S) i et svar til Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Annonce

- Det glæder mig meget, at justitsministeren nu har forsikret mig om, at man øger kontrollen med cabotage, der er kommet langt mere fokus på det hos politiet. Nu gælder det så om at få kontrollen ført ud i livet, og det vil jeg holde med, for vi har jo før set, at regeringen siger det rigtige, men så kniber det med at få det ført ud i praksis, siger Kristian Pihl Lorentzen til Transportmagasinet.dk.

Annonce

- Vi mener dog ikke, at politiet har nok midler til en effektiv kontrol. Derfor har vi et forslag, inspireret af den tyske BRG-model, hvor vi får et vejkorps med civile kontrollører - det kunne være tidligere chauffører eller vognmænd - , der tjekker, at lastbiltransporten foregår efter reglerne, ikke kun, når det gælder cabotage, men også kørselsafgiften og køre-hviletid, siger Venstres trafikordfører.

Annonce

Af justitsministerens svar fremgår, at:

"Rigspolitiet kan oplyse, at der pr. 1. maj 2012 er tilgået NFC, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, yderligere medarbejdere, og det nødvendige materiel er indkøbt.

Der er gennemført et uddannelsesprogram for kontrol med cabotagekørsel, og også operative nøglemedarbejdere i landets politikredse er uddannet. Oprettelsen af et "call-center" for politikredsene og en indberetningsmodel er endvidere under implementering. Erfaringer fra de indtil nu afholdte kontroller indsamles løbende og evalueres. Der er endvidere etableret et fast samarbejde med Trafikstyrelsen, hvor generelle og konkrete problemstillinger i relation til politiets håndhævelse af reglerne drøftes. Det er i den forbindelse aftalt, at Trafikstyrelsen gennemgår cabotagevejledningen for at sikre, at der er fuld klarhed over alle definitioner og fortolkninger. Gennemgangen vil især fokusere på, hvorvidt det er tilstrækkelig præcist beskrevet, om en international transport er reel samt chaufførens dokumentationskrav herfor.

Annonce

NFC afholder endvidere en workshop om cabotagesagers behandling

i juni 2012 med deltagelse af medarbejdere fra anklagemyndigheden, nøglemedarbejdere fra landets politikredse samt medarbejdere og ledelse i NFC".

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02