23948sdkhjf

Thermo King bruger CO2 som kølemiddel

Danmark og Norge har været foregangslande for Thermo Kings satsning på CO2-køleanlæg. Nu er teknologien for alvor ved at være færdigudviklet og bliver udbredt i Holland og derfra til resten af Europa.
Driving Green

Der lyder besnærende. At indfange den CO2, som industrien slipper ud i atmosfæren og anvende den en gang til - som kølemiddel i kølemaskinerne.

Det er ikke desto mindre virkelighed i dag. Thermo King har udviklet teknologien og har i over ti år tilbudt kølemaskiner, der bruger CO2 som kølemiddel - uden at teknologien er blevet voldsom populær blandt Europas vognmænd.

Faktisk blev nogle af de første anlæg solgt i Danmark, hvor mælkegiganten Arla var parate til at investere i fem anlæg. I dag er det dog den norske detailhandelskæde Asko, som er største bruger og satser 100 procent på teknologien. Firmaet har 225 køleanlæg kørende med CO2. Det store gennembrud er dog hidtil udeblevet.

Siden medio 2013 er der dog for alvor sket noget. Thermo King er ved at rulle systemet ud i Holland, hvor der siden 2011 er åbnet syv offentlige CO2-tankanlæg. Flere kommer til de kommende år. Efter Holland kommer turen til nu til Frankrig og Tyskland.

I Danmark er KH OneStop i færd med at levere op til flere Cryo Tech køleanlæg til REMA 1000 som har valgt at intensivere indsatsen imod reduktion af Co2. Dermed vil Danmark fremover fremstå stærkt med denne type køleanlæg hvor der i dag findes tre fyldestationer. To af dem er placeret i Jylland hvor den sidste er i hovedstadsområdet.

CryoTech

Thermo King kalder sine CO2-anlæg for CryoTech. De køler med CO2, som udvindes af ammoniak. Thermo King samarbejder med det norske energiselskab Yara, som leverer CO2 og hjælper med at opføre fyldestationerne.

CO2 skal fryses ned til minus 40 grader for at blive flydende. Det sker under tryk. Derfor skal de trailere og lastbiler, som bruger CO2-køleanlæg være forsynet med trykbeholdere. De skal fyldes hver anden eller tredje dag - afhængig af kørselsmønster og hvor meget CO2 køleanlæggene bruger.

Der er to udfordringer ved at bruge CO2-anlæg.

Ÿ Der er ikke CO2-fyldestationer nok i Danmark. Det er ved at blive udbygget af Thermo King og Yara.

Ÿ Chauffør-adfærd er meget vigtig. En dårlig eller umotiveret chauffør bruger for meget CO2, og så bliver det for dyrt.

CO2 - er ikke farligt

CO2 er kuldioxid. Det er også indeholdt i den luft vi udånder, ja vi kan faktisk ikke eksistere uden den korrekte mængde CO2 i luften. Den er ikke farlig for naturen, men der er bare for meget af den i atmosfæren, fordi vi brænder så meget fossilt brændstof af.

Derfor skal vi reducere mængden af CO2 ved for eksempel at genanvende den inden den bliver sluppet løs i atmosfæren i stedet for at brænde fossilt brændstof af. Det skaber global opvarmning.

Konklusion

Der er vidtrækkende fordele ved køling med CO2 fordi kapaciteten i forhold til traditionelle køleanlæg er langt større og fødevaresikkerheden er derfor uovertruffen. Dette udføres uden støj, da anlægget stort set er støjfrit og det eneste anlæg på markedet der ved fuld kapacitet lever op til PIEK certificering og er derfor ideelt til nat- og citydistribution. Fordelene opnås dog kun ved brug af ansvarsbevidste og motiverede medarbejdere, godt isoleret materiel og et godt distributionsmønster.

Med på messe

Den 26. august vil KH OneStop og REMA 1000 fremvise et CO2-køleanlæg på messen "Sharing Copenhagen" på Københavns Rådhusplads fra kl. 09.00.

Dagen efter flytter traileren til Øksnehallen i København, hvor "Driving Green" finder sted.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11