23948sdkhjf

SKAD: Vi er på sagen

De danske opbyggere går en kritisk, men også spændende tid i møde med det nye EU-direktiv 2007/46/EF. Du skal der EU-godkelelser til, fortæller SKAD-direktør Thjomas Krebs i denne kronik.
Siden grundlæggelsen af SKAD i 1907 har foreningen arbejdet med vilkår for køretøjsbyggerne.

Dengang var det kareter – i dag er det lastbiler, påhængsvogne, varebiler, busser og meget mere.

I 2010 påbegyndte SKAD arbejdet med EU direktivet 2007/46/EF – direktivet om en harmonisering af reglerne for opbyggerne i EU. I den forbindelse har SKAD informeret både bilimportørerne og opbyggerne om dette direktiv, som i sin helhed er gældende i hele EU.

Denne informationskampagne er kommet i stand i samarbejde mellem SKAD og vores engelske søsterorganisation VBRA. Den har betydet en generel holdningsændring i branchen, og det er vi glade for.

EU-direktivet er opdelt i tre kategorier:

ŸIndividuel godkendelse, der kun gælder i det land godkendelsen er gennemført i. (kapitel X, artikel 24).

ŸSmåserieproduktion, der kun gælder i det land godkendelsen er gennemført i. (kapitel IX, artikel 22).

ŸHelbilsgodkendelsen CoC. Den gælder i hele EU. (kapitel III, artikel 6).

Helhedsgodkendelse

Helbilsgodkendelsen eller EU-typegodkendelsen kræver blandt andet, at virksomheden er certificeret med dokumenteret papirgang og årlig audit samt har et CoP (Conformity of Production). Der skal også fremstilles seriemæssigt standardiserede køretøjer i stor stil.

Dette er hovedsageligt bilproducenter eller større påhængsvognsproducenter og lignende, der arbejder med CoC.

For at kunne afprøve køretøjets sikkerhed, funktion og dimensioner i forbindelse med kørselsprøver, crashtest og lignende, skal der stilles køretøjer til rådighed af producenten for det godkendte prøvningslaboratorie, der gennemfører testen (artikel 5, pkt. 8 i direktivet). De godkendelsesprocesser er blandt andet beskrevet i bilag IV i direktivet.

Danmark tog et valg

I Danmark har myndighederne valgt at koncentrere sig på den fortsatte anvendelse af den individuelle godkendelse – enkeltstykssyn.

Det bunder i at mange opbyggere i Danmark kun bygger nogle få eller kun et styk af et bestemt køretøj.

Det der er vigtigt at nævne er, at for eksempel et en lastbils- eller varebilchssis altid er udstyret med et CoC fra bilproducenten – altså en EU typegodkendelse. Det er vigtigt for en opbygger at sikre at der foreligger en kopi af CoC til det pågældende første trins køretøj (chassis), da dette skal følge køretøjet og i princippet også skal fremvises for synsvirksomheden ved syn af et køretøj.

Holde sig ajour

Ydermere er det vigtigt at holde sig ajour med de opbyggervejledninger og kurser, som de forskellige importører udbyder. Det er vigtigt at sikre en korrekt opbygning, og derfor er det altid nødvendigt at ligge inde med en opbyggervejledning, specielt blandt andet fordi dimensionering og vægtbalance skal være i orden. Ydermere bliver moderne lastbils- og påhængschassiser oftere fremstillet af højstyrkestål, som man ikke må svejse i.

Tager sagen alvorligt

SKAD har i denne forbindelse flere gange haft møder med Trafikstyrelsen og dahenværende Transportmi nister Henrik Dam, blandt andet omkring synskvaliteten og efteruddannelse af de synsmedarbejdere, der gennemfører synet.

Det er helt klart SKAD’s indtryk, at Trafikstyrelsen har taget sagen alvorlig, og der er nu sat planer i gang om efteruddannelseskrav.

Også det nye pointsystem, som Trafikstyrelsen har indført i starten af 2014 betyder, at de sorte få i synsbranchen er nødsaget til at rette ind til både gavn for hele synsbranchen og de dygtige opbyggere, der prøver at levere kvalitet til kunden.

Tryghed i Danmark

Meget vand er siden løbet ned ad åen, og i dag står vi med en viden, der kan skabe tryghed blandt de danske opbyggere.

I et tæt samarbejde med vores søsterorganisationer i blandt andet Belgien, England, Holland og Tyskland har vi fingeren på pulsen hvad angår krav fra EU, udtaler Thomas Krebs. Specielt vores søster i Bryssel, FEBELCAR, har store kompetencer indenfor direktivet, tilføjer han.

Helbilsgodkendelsen kræver en stor indsats af opbyggerne. Her i blandt nøje kvalitetsstyring, strukturerede arbejdsmetoder og professionel ledelse, samt mange ensartede køretøjer. Netop det sidst nævnte er ikke tilfælde her i Danmark, og i dialog med Tyskerne blev vi enige i, at de opbyggere, der fremstiller kun få køretøjer af samme type bør ikke arbejde på at opnå en helbilsgodkendelse – det kan simpelthen ikke betale sig for virksomheden.

Et køretøj, der er godkendt i Danmark, vil også kunne sælges i et andet EU land, efter at lokale særregler er overholdt. Det kan i få tilfælde betyde at belysning, opmærkning eller andre ting skal ændres. Her er det dog SKAD’s holdning, at hvis danske opbyggere sikrer sig viden om lokale forhold, blandt andet gennem SKAD’s organisationsnetværk, så er man på den sikre side.

På baggrund af en behovsanalyse blandt medlemmerne, har SKAD derfor rettet fokus på at vejlede på de bløde områder, her i blandt ledelse, organisation, kvalitetsstyring og generelle virksomhedsudfordringer, hvor SKAD medlemmers automatiske medlemskab i Håndværksrådet og AIRC International giver tilgang til ekspertise og rådgivning.

Også arbejdsgiverrådgivning er et nøgleområde i SKAD’s tilbudsportefølje. Udfordringer med ansatte eller lærlinge kan betyde både psykiske og organisatoriske belastninger for arbejdsgiveren, som kan betyde et væsentligt tab i effektivitet. Her står SKAD til rådighed med både sparring og arbejdsgiverjuridisk support.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08