23948sdkhjf

Besætningsmedlemmer fra forlist færge tilbageholdes

Fire besætningsmedlemmer fra forlist sydkoreansk færge tilbageholdes af politiet, der undersøger ulykken.
Undersøgelsen af forliset af en sydkoreansk færge onsdag omfatter nu fire besætningsmedlemmer mere.

Sydkoreanske anklagere valgte mandag at tilbageholde yderlig fire besætningsmedlemmer, skriver det sydkoreanske nyhedsbureauet Yonhap ifølge AFP.

Det er tre officerer og en ingeniør fra den forliste færge Sewol, som politiet har taget i sin varetægt.

I fredags blev kaptajnen fra færgen anholdt. Han er sammen med to andre besætningsmedlemmer sigtet for at have forsømt sit arbejde og forpligtigelser på skibet.

Det er blandt andet kommet frem, at kaptajnen ikke var nær roret og heller ikke havde kommandoen, da færgen kæntrede på vej mod ferieøen Jeju. Og det har fået Sydkoreas præsident Park Geun-Hye til at rette en skarp mod noget af skibets personale.

- Handlingerne fra kaptajnen og nogle af besætningsmedlemmerne er fuldkommen uforståelige, uacceptabel og svarer til drab, lyder det fra Park Geun-Hye.

- Ikke kun mit hjerte, men alle hjerter i Sydkorea er blevet knust og er fyldt med chok og vrede, tilføjer hun.

Kaptajnen og besætningen er også blevet kritiseret for at have givet ordre til passagererne om at blive i deres kahytter, da skibet kæntrede. Desuden er kaptajnen beskyldt for at have forladt skibet som en af de første.

Færgen sank onsdag morgen med 475 mennesker om bord. Og det er ved at blive undersøgt, hvorfor passagererne fik ordre til at blive i deres kahytter i op til 40 minutter efter, at der var opstået problemer.

Mange flere kunne øjensynligt være reddet, hvis de var nået frem til evakueringspunkterne, inden færgen krængede over, og vandet strømmede ind.

Der er indtil nu bjærget 64 lig fra færgen.

/ritzau/AFP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079