23948sdkhjf

Ny Vito fra Mercedes-Benz

Den nye Mercedes-Benz Vito er netop blevet præsenteret for verdenspressen Berlin.
Med marginale prisjusteringer, serviceintervaller på op til 40.000 km, tilladt totalvægt mellem 2,5 og 3,2 ton og det højeste niveau inden for sikkerhed i segmentet, udfordrer den nye Vito markedet for varebiler.

Siden lanceringen af den første Vito i 1995 er der solgt mere end 1,2 millioner Vito på verdensplan. Med den nye Vito ønsker Mercedes-Benz at forstærke sin position i segmentet for mellemklasse varebiler yderligere.

Økonomisk og fleksibel

Den ny Vito kombinerer sund økonomi med fuld fleksibilitet. Brændstoføkonomien er i gennemsnit blevet forbedret med 20 procent sammenlignet med forgængeren.

Vito med BlueEfficiency pakke (ekstraudstyr) er i særdeleshed brændstofbesparende og Vito 116 CDI BlueEfficiency præsenterer således et brændstofforbrug på 17,5 km/l., hvilket er det bedste i klassen.

Den nye Vito tilbydes med tre forskellige drivliner: forhjulstræk, baghjulstræk eller firehjulstræk.

Der er desuden en bred pallette af sikkerhedssystemer, som ikke tidligere har været tilgængelige for varebiler i dette segment.

Den nye Mercedes-Benz Vito lanceres i Danmark til oktober.

Transportmagasinets Carsten Teiner var med til præsentationen i Berlin. Læs hans reportage i det næste nummer af Transportmagasinet, som er på gaden fredag den 8. august 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094