23948sdkhjf

Transportskoler udleder mindre CO2

Danmarks største udbyder af transportuddannelser, TUC DEKRA, skifter el-selskab og vælger den grønne og bæredygtige vej.
Skolerne i TUC DEKRA-samarbejdet skifter til elselskabet Blue Energy. De ønsker med skiftet at markere, at økonomisk snusfornuft og klimamæssig ansvarlighed sagtens kan gå hånd i hånd.

Skolesamarbejdet har fået opgjort det samlede el-forbrug og dermed også deres årligt CO2-udslip. Både når det handler om pris og udslip er fordelen så stor, at der ikke var nogen tvivl, da tallene stod sort på hvidt.

El fra vindmøller

- Vi kommer ikke kun til at spare på el-regningen, men vi kommer også til at udlede 288 ton CO2 mindre ved at skifte el-selskab, fortæller TUC DEKRA’s adm. direktør Peter Laursen.

- Udslippets størrelse svarer til at køre en personbil 60 gange rundt om jorden!

Blue Energy er landets eneste el-leverandør, der udelukkende leverer CO2-neutral strøm fra nye og effektive vindmøller og solcelleanlæg i Danmark.

TUC DEKRA er et samarbejde mellem fem private AMU-skoler. Skolerne har tilsammen et årligt elforbrug på over 600.000 kWh.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109