23948sdkhjf

ALPI opfører nyt logistikcenter

Efter måneders sonderinger har speditionsfirmaet ALPI erhvervet den grund, der fremover skal være udgangspunktet for den fortsatte udvikling af virksomheden
ALPI har købt et areal på mere end 150.000 kvm ved Hammerum, øst for Herning, og i løbet af 2015 vil ALPI samle deres midtjyske terminaler og lagre på denne matrikel.

- ALPI har gennem flere år vækstet både på antal medarbejdere og areal, fortæller Niels Arne Markussen, adm. direktør hos ALPI, og fortsætter - i dag er aktiviteterne fordelt på tre forskellige adresser i Lind, syd for Herning.

- Det er ikke optimalt, men det har været den naturlige konsekvens af den stærkt stigende godsmængde og tilgang af lagerkunder.

- Vi mangler plads i Lind, og har ikke mulighed for at udvide, hvor vi bor i dag. Vi får i Hammerum en unik placering ud til motorvejen med motorvejs til- og frakørslen, således vi er tæt på Herning og lige i hjertet af det midt- og vestjyske motorvejsnet.

Åbne marker

Efter fem år i Herning flyttede speditionsfirmaet i 1997 til den nuværende location i Lind.

1.300 kvm lager og kontor samt syv medarbejdere var dengang rammen.

I dag beskæftiger ALPI alene i Lind over 100 medarbejdere på de 20.000 kvm kontor, terminaler og lagre.

- I 1997 var vi naboer til åbne marker. I dag er naboen et større villakvarter.

- Lastbiler er støjende, og vækst hos os medfører flere lastbiler og dermed mere støj. Så også i det perspektiv er en flytning til Hammerum en konstruktiv løsning. Ja, og så starter vi på ny på en åben mark, slutter Niels Arne Markussen.

ALPIs afdelinger i Greve, Odense og Aarhus forsætter som hidtil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079