23948sdkhjf

Smart logistik kan forbedre konkurrenceevnen

Danmarks førende virksomheder inden for logistik sætter fokus på smarte logistikløsninger og forbedret produktivitet.
Det sker på konferencen Logistikkens Dag, der finder sted i Aalborg den 3. december. Her vil blandt andet Dansk Supermarked og Aalborg Portland fortælle om deres arbejde med intelligente logistikløsninger. Formålet med konferencen er at øge danske virksomheders konkurrenceevne gennem at samarbejde om logistik.

- Sammenlignet med andre lande er de danske virksomheders produktionsomkostninger høje, og for at kunne stå imod den hårde internationale konkurrence, er vi nødt at tænke innovativt, siger Jens Uggerhøj fra SMARTRLOG, der er et af de førende logistiknetværk i Danmark.

- På Logistikkens Dag vil man blive inspireret af nogle af de dygtigste virksomheder, samtidig med at man får mulighed for at erfaringsudveksle og netværke med andre i branchen.

SMARTLOG samarbejder med Center for Logistik på Aalborg Universitet (CELOG) om at etablere erfa-netværk og at danne forum for vidensdeling.

Tid og sted

Logistikkens Dag holdes i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag den 3. december 2014 kl. 9.00 - 17.00. Tilmelding skal ske senest den 25. november til Jens Uggerhøj på jens.uggerhoj@celog.dk. Det er gratis at deltage.

Programmet

Konferencen henvender sig bredt til virksomheder i logistikbranchen, herunder produktions-, distributions- handels- og lagervirksomheder.

Der vil i løbet af dagen være oplæg fra flere virksomheder, der anvender innovative løsninger og forretningsgange på området, blandt andet Dansk Supermarked, Aalborg Portland, Freja Transport & Logistics, Vendelbo Spedition og Aarhus Kommunes Biblioteker, der alle vil give et indblik i, hvordan de arbejder med at optimere arbejdsprocesserne for at skabe en bedre økonomi.

Der vil blandt andet blive talt om Lean-værktøjer, Supply Chain Management, produktivitetsudvikling og intelligent materialestyring.

Hele programmet kan ses ved at følge dette link:

http://www.smartlog.aau.dk/aktiviteter/v...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078