23948sdkhjf

Tunnel til Europa med dansk hjemmebanefordel

Femern-forbindelsen er en af EUs vigtigste infrastruktur-projekter.
Af Vivi Nør Jacobsen, Planning department, Femern A/S

Om godt syv år bindes Østdanmark og Tyskland sammen af verdens længste sænketunnel under Femern Bælt. Tunnelen baner vejen for et sammenhængende og grønnere transportsystem i Europa, og det udløser både opbakning og kontant støtte fra EU.

EU har med sin plan for det fælleseuropæiske transportnetværk sat ambitiøse mål for effektiviseringen af infrastrukturen i Europa. Europa skal bindes sammen i et net af korridorer fra syd til nord og fra vest mod øst. I den plan er Femern-forbindelsen udset til at være ét af fem topprioriterede projekter, fordi Femern Bælt forbindelsen i dag er et manglende led på ruten mellem Skandinavien og Middelhavet.

Fra nord til syd

Med etableringen af de 18 km sænketunnel bliver der skabt en fast forbindelse gennem Europa fra nord til syd i en lige linje. Tunnelen under Femern Bælt bliver bindeled for veje og jernbaner mellem Skandinavien og resten af Europa i den nord-syd gående korridor gennem EU’s indre marked.

Jernbanen styrkes ved at gods fra Østdanmark og resten af Skandinavien ikke længere partout skal via Storebælt på vej til og fra kontinentet, og det vil flytte noget af væksten i godstransporterne fra vejnettet til jernbanenettet. Den nye rute via Femern Bælt er 160 km kortere for godstogene, som i dag skal tage turen via Storebælt.

Med sin firesporede motorvej og tosporede elektrificerede jernbane sikrer Femern Bælt tunnelen trafikanter og gods en kortere og mere effektiv rute gennem Europa.

Solid økonomi

Støtten fra EU til Femernprojektet er ikke blot politisk, men også helt kontant. Der er allerede udbetalt en milliard kroner i EU-støtte, og meget mere er på vej når selve anlægsbyggeriet går i gang. Det bidrager naturligvis til den solide økonomi i Femernprojektet.

Det er ikke kun det samlede Europa, som vinder ved etableringen af Femern bælt forbindelsen. Den bliver en klar hjemmebane fordel for Danmark. Tyskland er Danmarks absolut vigtigste eksportmarked. Også en række af de øvrige centraleuropæiske lande er også vigtige samhandelspartnere.

Danmark får en række fordele samtidigt med at en stor del af finansieringen kommer fra EU og de mange udenlandske brugere af forbindelsen. Også i den forstand er Femernprojektet en god forretning for Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078