23948sdkhjf

Tysk lov om mindsteløn truer dansk erhvervsliv.

Loven omfatter tyske og udenlandske vognmænd og speditionsvirksomheder, der har landevejstransporter i Tyskland.
Efter de nye tyske regler om mindsteløn gælder det, at ALLE ansatte over 18 år i tyske virksomheder inden for ALLE brancher mindst skal oppebære en grundløn på 8,50 euro pr. time.

Mindstelønnen omfatter ALT lønarbejde i Tyskland - dog ikke tillæg, som eksempelvis udefradrag, diæter, særlige tillæg, præmier mv.

I strid med den frie bevægelighed

Danske Speditører er af den opfattelse, at der bør ske en sondring af, hvorvidt den nye tyske lov er i strid med den frie bevægelighed i EU.

- Det er et faktum, at loven som den foreligger nu, kan være i strid med den frie bevægelighed og det er et faktum, at loven vil være en lov, der vil medføre uoverskuelige store administrative byrder for det danske transporterhverv der udfører international transporter, fortæller Peter Nielsen, politisk chef i Danske Speditører.

- Loven vil medføre en forvridning af dansk erhvervslivs konkurrenceevne på den internationale scene. De tyske politikers ønske om at indføre en mindsteløn, der ikke kun rammer de tyske lønmodtagere, men som også rammer lønmodtagere på tværs af landegrænserne, vil ikke kun ramme transportudbyderne.

Transportkøberne omfatter en bred pallette af dansk erhvervsliv. De vil ligeledes kunne blive berørt af det tyske tiltag om mindsteløn. Markedspriserne på det internationale transportmarked, vil kunne blive påvirket af det tyske tiltag, når alle udenlandske chauffører der udfører internationale transporter i Tyskland, skal underkastes den nye tyske mindstelønsats.

Appellerer til danske politikere

- Vi mener, at det tyske tiltag omkring mindsteløn bør få den danske transportminister og den danske erhvervsminister til at tage kontakt til deres tyske minister kollegaer, fortsætter Peer Nielsen.

- Loven - som den fremstår nu - er uigennemsigtig og vil medføre uoverskuelige økonomiske og administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093