23948sdkhjf

Flere transportfirmaer til Taulov

Der er godt gang i salget af Erhvervsjord i Taulov ved Fredericia, hvor investorerne forventer stærk vækst inden for transportsektoren i de kommende år.
Fredericia Kommune har solgt 400.000 kvadratmeter erhvervsjord i 2014 og en stor del af det ligger omkring Taulov.

- I Fredericia er vi stolte over, at vi er den kommune, som formentlig har solgt klart mest erhvervsjord i 2014. Det handler om vækst og arbejdspladser, og så handler det om at cementere, at Danmarks trafikale knudepunkt ligger i Fredericia og Trekantområdet, siger borgmester i Fredericia Jacob Bjerregaard (S).

Unikt knudepunkt

Borgmesteren i Fredericia kan godt beholde armene højt hævet, for han får med stor sandsynlighed ret i, at Taulov får en unik position som trafikknudepunkt, der kommer til at fungere som magnet for transportvirksomheder, forudser trafikforsker ved RUC, Per Homann Jespersen.

- Logistik-virksomheder lokaliserer sig de samme steder, for så har man nogle fælles funktioner, og noget fælles infrastruktur. Så vi får ikke mange af Taulovs slags i Danmark, så man kan sagtens være optimistisk på Taulovs vegne, siger Per Homann Jespersen.

Masser af aktivitet

Holder forudsigelserne vil det få stor betydning for både Taulov og Fredericia.

- Det skaber aktivitet. Masser af nye arbejdspladser og virksomheder, der kommer til byen, og selvfølgelig også ny bosætning, siger Jacob Bjerregaard.

De mange virksomheder, der er på vej til Taulov er ikke kun godt for Fredericia Kommune. Naboerne får også noget ud af, at salget af erhvervsgrunde i Taulov har fået et gevaldigt spark bagi.

- Populært sagt så drypper det på degnen, når det regner på præsten, og byerne i Trekantområdet er meget tæt forbundne. Når der kommer arbejdspladser i den ene by, så er der en stor sandsynlighed for, at flere af medarbejderne bosætter sig i en anden, siger Morten Rettig, der er direktør i Trekantområdets Erhvervsfremme.

- ritzau
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094