23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
21.05.2015

Drift af betalingssystem på DRs parkeringsplads (Genudbud)


TitelDrift af betalingssystem på DRs parkeringsplads (Genudbud)
OpgavebeskrivelseDR ønsker at udskifte betalingssystem i forbindelse med den eksisterende medarbejder- og gæsteparkeringsplads, Ørestads Boulevard 13, 2300 København V. Se bilag 1.1 for oversigt over placering og indretning. Det nuværende betalingssystem udgøres af et bomanlæg, hvor de parke¬rende trækker en billet ved ankomst og betaler for medgået tid (døgnbillet >3 timer) og aktiverer bomanlægget ved hjælp af den efter betaling modtagne billet.

Problemet med det nuværende betalingssystem er følgende:
• Publikumssurveys viser at parkeringssystemet giver anledning til stor frustration blandt brugerne af koncerthuset som kommer i bil.
• Når koncertpublikummet forlader en koncert opstår der betydelige køer, først når de parkerende skal betale for parkeringen i en af de to betalingsautomater og derefter, når de parkerende forlader p-pladsen via en af de to bomme.
• Der er hyppige nedbrud af bomanlægget med deraf følgende tab af indtægter.
• Fejlfinding og –rapportering er ineffektiv, hvorved nedbrud og efterfølgende reparationer varer uforholdsmæssig lang tid.

Der ønskes en løsning med P-automater med forudbetaling og overvågning af, om de parkerende har betalt, ved vagtordning. DR har opstillet bl.a. følgende mål for den fremtidige drift af parkeringsanlægget:

• Mere brugervenligt betalingssystem
• Væsentlig lavere driftsomkostninger
• Fortsat sikring af parkeringsindtægter til DR

Da DR ikke ønsker selv at varetage driften af betalingssystemet, udbyder DR denne, som en koncessionskontrakt, hvorefter leverandøren mod at oppebære en andel af indtægterne ved driften af betalingssystemet skal varetage opgaver, der beskrives nærmere i udbudsmaterialet.

Koncessionskontrakten regulerer således DR og leverandørens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med leverandørens drift af betalingsanlægget, hvorefter det påhviler leverandøren at stille betalingssystem til rådighed og drive dette, således at alle krav og beskrivelser, der fremgår af kontrakt og dens bilag opfyldes.

Leverandørens indtjeningsgrundlag vil være baseret på, at parkeringspladsen har 510 båse, og på parkeringstakster, der om end de må forventes lettere reguleret, vil forblive på nogenlunde samme niveau som i dag, hvor taksterne er følgende:

• Medarbejderlicens: 500 kr. pr. måned inkl. moms
• Vagt- og direktionskort: 250 kr./måned, inkl. moms
• P-billet: 20 kr. pr. time inkl. moms / 60 kr. pr. døgn inkl. moms

I 2014 fordelte DR’s bruttoindtægter (ekskl. moms) fra parkering sig som følger:

• Personaleparkering: 2,27 mio. kr.
• Gæsteparkering: 3,06 mio. kr.
• Vagt- og direktionskort: 312.000 kr.
• Godtgjort parkering: anslået 90.000 kr.

Indtægterne fra gæsteparkeringen hindrører i høj grad fra gæster til DR’s koncerter og andre arrangementer. DR afholder ca. 300 koncerter og ca. 25 konferencer og dagsarrangement årligt.

Parkeringsindtægter, herunder indtægter fra parkeringsordninger administreret af DR, gæsteparkering og parkeringsafgifter administreret af leverandøren udgør bruttoomsætningen ved driften af betalingssystemet, og skal herefter dække alle leverandørens omkostninger ved driften af betalingssystemet, herunder omkostningen til den andel fa bruttoomsætningen leverandøren skal betale DR, som vederlag for retten til at drive betalingssystemet på DRs parkeringsplads.

Leverandøren har således den fulde driftsrisiko, og DR betaler ikke leverandøren for driften af betalingssystemet uanset et eventuelt vigende indtjeningsgrundlag.

Koncessionskontrakten vil blive indgået for 2 år fra driftsstart af systemet, med option på forlængelse i 2 gange 1 år.

Dertil kommer, at koncessionskontrakten omfatter en option på DRs salg af DRs eksisterende betalingssystem på parkeringspladsen til leverandøren.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Dette udbud er et genudbud af det aflyste udbud af drift af betalingssystem på DRs parkeringsplads.

Idet der er tale om udbud af koncessionskontrakter om tjenesteydelser, er dette udbud ikke omfattet af Udbudsdirektivet, jf. artikel 17 jf. artikel 1 stk. 4, og dermed heller ikke af Tilbudsloven jf. § 15 A, idet Tilbudsloven alene finder anvendelse på tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II A.

DR Byen er således ikke forpligtet til at annoncere udbuddet af denne koncessionskontrakt. Nærværende udbudsannonce er således en frivillig annoncering af udbuddet, hvormed DR Byen ønsker at opfordre alle interesserede til at søge om prækvalifikation.

For yderligere informationer om DR Byen henvises til DR Byens hjemmeside.

Sidste frist for modtagelse af ansøgning om prækvalifikation er

Tirsdag den 2. juni 2015 kl. 12:00 lokal tid i Danmark.

Ansøgning skal afgives i 1 underskrevet fysisk (papirbaseret) eksemplar (original). DR Byen ser desuden gerne, at der derudover afleveres én elektronisk kopi (USB-stick eller lignende).

Ansøgninger må ikke afleveres pr. e-mail.

Ansøgningen skal sendes til/afleveres på følgende adresse:

Rambøll Management Consulting A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Att.: Lisbeth Hjortborg Jensen

Ansøgninger, der modtages efter dette tidspunkt eller på en anden adresse, vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgning, inklusive bilag, skal afleveres på dansk.

Hvis ansøgningen afleveres personligt, kan tilbudsgiver efter anmodning herom få udleveret en kvittering udvisende dato og klokkeslæt for aflevering af ansøgningen.
Annonceret21. maj 2015 15:00:00 CEST
Deadline2. juni 2015 12:00:00 CEST
UdbudstypeMindre danske udbud
OpgavetypeTjenesteydelser
UdbudsformBegrænset udbud
CPV kode98351000, 63712400, 98351100, 98351110
NUTS kodeDK
MyndighedstypeAndet

Dokumenter & materiale

Dokumenter> application/pdf
> application/vnd.openxmlformats-officedocument.wordprocessingml.document

Tildelings- og udvælgelseskriterier

TildelingskriterierØkonomisk mest fordelagtige bud
Uddybning af tildelingskriterierTildlingskriterierne vil fremgå af det udbudsmateriale, der fremsendes til de prækvalificerede tilbudsgivere.
UdvælgelseskriterierANSØGERS PERSONLIGE FORHOLD
1. Ansøgers fuldstændige firmanavn, CVR.nr., adresse, telefonnumre og e-mail på kontaktperson.
Ansøger kan benytte den skabelon til Oplysninger om ansøger, som findes i den skabelon, der kan downloades fra udbud.dk.

2. Tro og love erklæring om, at ansøger ikke er omfattet af en udelukkelses grund samt om at ansøger ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr.

Ansøger kan benytte de tro og love erklæringer, som findes i den skabelon, der kan downloades fra udbud.dk.

3. Såfremt ansøgeren er et konsortium eller anden sammenslutning af virksomheder, skal ovennævnte oplysninger samt erklæring fremlægges for hver deltager i konsortiet/sammenslutningen.

4. Såfremt der afgives anmodning om prækvalifikation som et konsortium eller en sammenslutning af tilbudsgivere skal deltagerne i konsortiet eller sammenslutningen erklærer, at vi indgår i konsortiet/sammenslutningen og hæfter solidarisk, ubetinget og direkte for opfyldelse af den udbudte opgaves over for ordregiver med angivelse hvilken af deltagerne der har fuld prokura til at repræsentere konsortiet.

Ansøger kan ansøger benytte den Erklæring om konsortiedannelse som findes i den skabelon, der kan downloades fra udbud.dk.


ANSØGERS ØKONOMISKE OG FINANSIELLE KAPACITET
5. Oplysninger om ansøgers økonomiske forhold for de seneste tre år, i form af nøgletal for samlet omsætning, resultat efter skat og egenkapital. Såfremt ansøger er yngre end tre år, skal oplysningerne gives for den periode, de økonomiske oplysningerne foreligger.

Ansøger kan benytte den Erklæring om økonomisk og finansiel kapacitet, som findes i den skabelon, der kan downloades fra udbud.dk.

6. Ved sammenslutninger af ansøgere (konsortium) skal oplysningerne i punkt 5 ovenfor afgives for hver enkelt konsortiedeltager.

7. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen (f.eks. underleverandører eller enheder inden for samme koncern, herunder moder-, søster- eller datterselskaber) skal ansøger godtgøre, at ansøger fuldt ud kan råde over de ressourcer, der er nødvendige for kontraktens udførelse. Dette kan f.eks. ske ved en erklæring eller ved fremlæggelse af dokumentation for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed. I modsat fald vil ordregiver ikke lægge vægt på andre enheders formåen.

Ansøger kan benytte den Støtteerklæring om økonomisk og finansiel kapacitet i den skabelon, der kan downloades fra udbud.dk.


Det er et mindstekrav, at ansøger i det senest afsluttede regnskabsår har haft en positiv egenkapital.


ANSØGERS TEKNISKE KAPACITET
8. Referencer over de betydeligste fra tilsvarende ydelser udført de seneste tre år, gerne med angivelse af
a. Kundens navn samt kontaktperson hos kunden
b. Tidspunkt og sted for ydelsernes udførelse
c. Beskrivelse af ansøgers ydelser
d. Beskrivelse af parkeringsanlæggets størrelse og antal brugere.
e. Beskrivelse af betalingssystemet

Ansøger kan benytte den Erklæring om teknisk kapacitet, som findes i den skabelon, der kan downloades fra udbud.dk.

9. Vedrørende oplysninger om kapacitet i øvrigt skal det fremgå:

a. Oplysninger om antal medarbejdere fordelt på medarbejderfunktioner gennem de seneste tre år, gerne med angivelse af antal medarbejdere der fungerer som helpdesk, p-vagter mv.

b. En generel beskrivelse af de foranstaltninger, ansøger har truffet til sikring af kvaliteten af en opgaveudførelse, herunder gerne generelle oplysninger om kunde- og brugertilfredshed i forbindelse med udførelse af tidligere lignende ydelser.

c. Oplysning om, hvorvidt og i givet fald hvor stor en del af kontrakten, herunder hvilke dele af kontrakten ansøger eventuelt agter at give i underentreprise til underleverandører

Ansøger kan benytte den Erklæring om teknisk kapacitet, som findes i den skabelon, der kan downloades fra udbud.dk.

10. Ved sammenslutninger af ansøgere (konsortium) skal oplysningerne i punkt 8 og 9 afgives for hver enkelt deltager.

11. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen (f.eks. underleverandører eller enheder inden for samme koncern, herunder moder-, søster- eller datterselskaber) skal ansøger godtgøre, at ansøger fuldt ud kan råde over de ressourcer, der er nødvendige for kontraktens udførelse, jf. udbudsdirektivets art. 48, stk. 3. Dette kan f.eks. ske ved en erklæring eller ved fremlæggelse af dokumentation for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed. I modsat fald har ordregiver ikke mulighed for at lægge vægt på andre enheders formåen.

Ansøger kan benytte den Støtteerklæring om teknisk kapacitet, som findes i den skabelon, der kan downloades fra udbud.dk.


Det er et mindstekrav, at ansøger kan dokumentere erfaring med drift af betalingssystemer på parkeringspladser.


UDVÆLGELSE
På baggrund af de ovenfor anførte kriterier og udbedte oplysninger vil udvælgelsen ske på baggrund af en helhedsvurdering af hvilke ansøgere, der ud fra de medsendte oplysninger skønnes bedst egnet til at udføre opgaven, idet ordregiver vil lægge særligt vægt på ansøgernes bedste og mest relevante referencer, vurderet på grundlag af den vedlagte referenceliste for udførelsen af tilsvarende leverancer.

DR har til hensigt prækvalificere 3 ansøgere til at afgive tilbud.

Kontaktperson

NavnLisbeth Hjortborg Jensen
Telefon+45 51617914
E-maillitj@ramboll.com

Ordregiver

NavnDR, DR Byen
AdresseEmil Holm Kanal 20
0999 København
DK
Telefon+45 35203040
E-mailtoft@dr.dk
WWWwww.dr.dk

Modtager af tilbud

NavnRambøll Management Consulting A/S
Adresse for modtagelse af tilbudHannemanns Allé 53, DK-2300 København S

Send til en kollega

0.063