23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DS Flexhal bygger stort for DSV: ”Det bliver DSV’s største logistikkompleks i verden”

DS Flexhal bygger 47.590 kvadratmeter logistiklager for DSV

I januar 2019 blev DS Flexhal stillet den udfordring, om totalentreprenøren kunne påtage sig opgaven at bygge 47.590 kvadratmeter logistiklager for DSV, der:

- endnu ikke var projekt på.
- skulle opføres i bunden af en udgravet grusgrav, hvor overfladevand skulle udledes i et fredet område.
- lå ovenpå en § 3 sø og en "vaskesø" på 8.000 kvadratmeter, som var løst opfyldt, ufarbar og skulle fjernes.

Og så var der også lige noget om en udefinerbar overjord i den ene ende af byggefeltet. Det hele skulle i øvrigt stå færdigt den 31. december samme år.

DS Flexhal brugte det meste af en dag på at finde ud af, om koncernen kunne frigive de rette kompetencer til at løfte en opgave af sådan en kaliber. Og da de havde sikret en byggeorganisation, sagde DS Flexhal ja tak til at påtage sig udfordringen.

DSV har netop opkøbt et 280.000 kvadratmeter landareal i Nymølle Grusgrav i Hedehusene lige ved siden af det nuværende hovedkontor, som DS Flexhal også har opført hovedparten af. Og det er her i den gamle grusgrav, de ekstra logistikfaciliteter nu skal bygges.

”Byggeprojektet kommer til at være i flere faser, hvor denne bygning er første etape. Der skal opføres i alt fire lagerbygninger på i alt 150.000 kvadratmeter for DSV. Vi er meget stolte over, at DSV har valgt DS Flexhal til at løse hovedparten af denne opgave”, fortæller CEO for DS Flexhal Kent Hejn Kristensen.

DSV er i en positiv vækst og skal udvide for at imødekomme både vækst og behov hos kunder. 

”Vi bliver nødt til at tænke stort. Og det gør vi ved at planlægge længere ud i fremtiden. Nu ser vi spændt frem til at skabe et kæmpe logistikkompleks rundt omkring vores globale hovedkontor - ja, det bliver faktisk DSV’s største logistikkompleks overalt i verden", siger Brian Winter Almind, der er Executive Vice President i DSV Group Property.

AK83 Arkitekter har udarbejdet bygningens udformning samt perspektiv for DSV.

  

For yderligere information, kontakt venligst:
Anders Reinholdt Jonssen, Bulldog PR på 28877550 eller anders@bulldogpr.dk
Anette Storm, regionsdirektør DS Flexhal på 22161855 eller ans@ds-flexhal.dk

DS Flexhal
Samsøvej 2
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25130979
P nummer: 1009763666

Send til en kollega

0.063