23948sdkhjf

En opbygning der kan kante sig rundt på Fanø

| Medlemsnyhed | Indrykket af SAWO A/S

Spændende multifunktionskøretøj til FANØ Renovation leveret af SAWO Kolding

Nordby Renovation I/S havde behov for en kort og handy bil, der kan kante sig rundt i de smalle gader på Fanø, uden at gå på kompromis med funktionalitet og rækkevidde. Dette var udslagsgivende for valget af en Hiab X-HiPro 232 E-6 & Multilift kroghejs type XR14S, der er opbygget på en VOLVO FL 290 4x2 med den korte akselafstand på 3.800 mm, leveret af Skifter Lastbil A/S i Esbjerg.

Kranen er monteret på en specialbygget hejseladskasse, således denne kan afmonteres som en samlet enhed med ladet. Derved kan bilen bruges til kørsel med traditionelle containere, samt som multifuntionel kranbil.

Hiab X-Hipro 232 E-6 har en hydraulisk rækkevidde på 17,2 m vandret, hvor den løfter 820 kg. Kranen er udstyret med SAF, der semiautomatisk kan pakke kranen sammen og ud, blot ved betjening af 1 manøvrehåndtag på kranens radiostyring. Derudover har den CTC - der sikre at kranen med blot betjening af 2 funktioner, fuldautomatisk holder en byrde i en bestemt højde/ vinkel.

Multilift kroghejset XR14S er udstyret med ilgang for hurtig afsætning af tomme kasser, hurtig tip der reducerer tiphastigheden til 1/3 af normal hastighed samt glidesats, der sikrer at containeren ikke skurer hen over hejset, når denne skydes bagud - denne funktion bliver automatisk til-/frakoblet afhængig af om kranen er på eller ej.

Nordby Renovation I/S har eksisteret i 30 år og lever af indsamling af affald og slamsugning.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
SAWO A/S

Industrimarken 1
9530 Støvring
Danmark
SAWO A/S

Send til en kollega

0.123