Derfor skal nye metoder tages i brug for at skabe forståelse for de negative effekter af støj for menneskers helbred.

Trafikstøj er en langsom dræber
Når man udsættes for støj, oplever man støjgener, som kan give anledning til stress.

Støjgenernes omfang afhænger af en række faktorer bl.a. tidspunktet på døgnet, hvad man foretager sig og personens støjfølsomhed. I gennemsnit øges støjgenerne med støjniveauet, og ved længerevarende udsættelse for støj kan stresssymptomerne udvikle sig til sygdomme og i sidste ende resultere i for tidlig død.

Vejstøj er den absolut største kilde til støjgener. Men i modsætning til trafikdræbte kan man ikke sætte navn på dem, der dør af trafikstøj. Støj er således en langsom dræber, der medfører en forhøjet sygdoms- og dødsrisiko ligesom ved visse kræft- og livsstilsygdomme.

Problemets omfang er stort. Opgørelser fra 2012 viser, at ca. 724.000 danske boliger, svarende til ca.1,4 mio. mennesker, er belastet af støj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

Trafikstøj har indvirkning på velvære og helbred
Mange studier har undersøgt sammenhængen mellem længerevarende støjpåvirkning fra trafik og nedsat livskvalitet. Alligevel har hverken den politiske bevågenhed eller de nødvendige forsknings- og anlægsmidler været tilstrækkelige til at igangsætte et gennemgribende opgør mod trafikstøj.

Nye metoder skal skabe større opmærksomhed om trafikstøjens genevirkning

I FORCE Technology har vi gennem årene oplevet, at den store udfordring med at skabe tilstrækkelig opmærksomhed om trafikstøjens konsekvenser er, at det kan være vanskeligt at oversætte de typiske metoder, som decibel-værdier og støjberegninger, til et sprog, de fleste forstår.

Derfor går udviklingen nu i højere grad i retning mod nye metoder til at formidle genevirkninger af trafikstøj for mennesker, herunder støjkort, lydvandringer og auraliseringer.

Læs den fulde artikel og blive klogere på nye metoder til formidling af støjens konsekvenser for din sundhed.