23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hos GEODIS er vi stolte af vores selvstændige elever

Der er stor nysgerrighed omkring uddannelsen som speditør, når vi fra GEODIS er rundt på uddannelsesmesser på landets handelsgymnasier. Her fortæller GEODIS’ HR Manager, Anja Bonilla om uddannelsen af elever i virksomheden.

”Speditøruddannelsen løber som udgangspunkt over to år. I den tid skal du på skoleforløb i 8-10 uger, det afhænger af den uddannelsesretning, du vælger. I de første fem ugers skoleforløb får eleven en generel introduktion til spedition, salg og service, og det leder frem til valget af elevens speciale: Vej-, fly- eller søtransport”, fortæller Anja Bonilla.

Hos GEODIS får man som elev en dagligdag i virksomheden med masser af hands-on træning og konkrete opgaver med direkte kundekontakt. Anja fortæller, at man lader eleverne håndtere kunder fra allerførste dag på jobbet, og at man med vejledning fra sin leder hurtigt får ansvar for sine egne kunder.

”Gradvist tager en elev mere ansvar, servicerer egne kunder og løser mere komplekse opgaver selvstændigt, men hele tiden med mulighed for at søge støtte hos lederen og vejledning i det team, man er en del af”, forklarer Anja, som mener at ansvar er en meget vigtig motivationsfaktor, men at det skal afstemmes efter den enkelte elevs behov for at blive udfordret. ”Det skal være spændende at være elev i GEODIS og en god fornemmelse af at høre hjemme i et team og i et internationalt kollega-fællesskab”, slutter hun af.

Mød Tobias, som er elev hos GEODIS i vores luftfragtafdeling i Kastrup.

GEODIS Denmark A/S
Oliefabriksvej 29-43
2770 Kastrup
Tårnby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35451714
P nummer: 1003045760

Send til en kollega

0.046