23948sdkhjf

Verdens største havnemobilkran er landet på Lindø

| Medlemsnyhed | Indrykket af Lindø Port of Odense

LINDØ port of ODENSE fik en julegave af de HELT store, da et skib juleaftensdag sejlede den helt nye LHM 800 kran ind til Lindøs nye havnekaj. LINDØ port of ODENSE er dermed i verdenseliten af havne, der kan håndtere fremtidens kæmpe havvindmøller.

Juleaften ankom den nye havnemobilkran hos LINDØ port of ODENSE. Der er tale om en unik specialbygget Heavy Lift version med High Rise af verdens største havnemobilkran, LHM 800, fra den tyske producent Liebherr. Megakranen er den første af sin art på verdensplan og helt unik med en løftekapacitet på 308 ton og en løftehøjde på 96,7 meter.

Kranen supplerer havnens eksisterende kranportefølje, som eksempelvis også omfatter den særlige portalkran med en løftekapacitet på 1200 tons, og den nye kran vil i kombination med den nuværende Liebherr LHM 550 havnemobilkran blandt andet gøre LINDØ port of ODENSE i stand til at håndtere morgendagens kæmpe havvindmøller. Som en af de eneste havne i verden vil LINDØ Port of ODENSE eksempelvis kunne løfte 400 tons tunge naceller til havvindmøller udelukkende med mobile kraner, og samtidig giver megakranen rigtig gode muligheder for maksimal udnyttelse af den nye havneudvidelse.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Lindø Port of Odense

Kystvejen 100
5330 Munkebo
Danmark
Lindø Port of Odense

Send til en kollega

0.093