23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bæredygtig udvikling skaber øget trafiksikkerhed

Eurostar udvikler robust og bæredygtig infrastruktur, stiller krav til leverandører om at begrænse ressourceforbruget og vejleder kommunerne om bæredygtige indkøb af kørebaneafmærkning.

Arbejdet med FN's verdensmål har medført, at alle Eurostars processer i produktionen bliver optimeret, hvilket gør, at vi i sidste ende kan levere bedre trafiksikkerhed. Og så vægter kommunerne leverandører, der har fokus på bæredygtighed, højt:

”Vi har en klar strategi om bæredygtighed, og vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Når vi laver udbud til vores leverandører, stiller vi en række krav om miljø og arbejdsmiljø, de skal efterleve. Derfor har det stor betydning, at leverandørerne vægter bæredygtighed højt,” siger Lise Gansted-Mortensen, civilingeniør i Teknik- og Miljøforvaltningen hos Aalborg Kommune.

Mindre vejstøj og brændstof 

Synlig og selvforklarende kørebaneafmærkning bidrager til et bedre flow i trafikken, fordi bilisterne dermed undgår en stop-go-effekt. Vejstriben Longdot er desuden med til at reducere vejstøj.

”Vores vejstriber bidrager til at udvikle en bæredygtig og robust infrastruktur på vejene. Eurostar står for god kvalitet, og derfor er vores effektive kørebaneafmærkning afgørende for en trafik, der glider lettere. Desuden udbreder vi kendskabet til Longdot i kommunerne, fordi den simpelthen er med til at nedbringe vejstøjen, da den ikke larmer så meget som andre vejstriber,” siger administrerende direktør hos Eurostar, Jesper Wraae-Bess.   

En jævn fornyelse af maskinparken bidrager også positivt på klimakontoen. Eurostars maskiner, der bruges til at udlægge vejmarkering, opfylder desuden alle internationale produktions- og miljømæssige krav.

”Vores maskiner er brændstofbesparende og gryderne, der varmer materialet til kørebaneafmærkningen op, er effektivt isoleret. På den måde undgår vi store varmetab, hvilket nedsætter vores klimaaftryk væsentligt. Vi stiller også krav til vores leverandører, når de udvikler materialet i laboratoriet, så det bliver så klima- og miljøvenligt som muligt,” siger Jesper Wraae-Bess. 

Reducerer klimaaftrykket med 20 procent

Gennem en effektiv måling af processen med kørebaneudlægninger, viser det sig, at Eurostar kan reducere brugen af fossile brændstoffer med 20 procent ved at udlægge vejmarkering på større strækninger. Og det er kommunerne, der skal vejledes i at fremme den bæredygtige indkøbspraksis.  

”Vi råder og vejleder kommunerne, så ressourcerne til kørebaneafmærkning bliver udnyttet hensigtsmæssigt. Vi ser alt for ofte, at vi bliver bestilt til at udlægge kørebaneafmærkning på korte strækninger og små lappeprojekter. Det giver et meget større klimaftryk, end de større strækninger,” siger Jesper Wraae-Bess og fortsætter:

”Materialet vi udlægger vejstriber med skal opvarmes til over 150 grader, og det kræver en masse energi. Jo større vejstrækninger vi kan udføre kørebaneafmærkning på, jo mindre bliver vores klimaaftryk. Det er ikke vores maskiner, der påvirker klimaet, og de kan køre 50, 100 eller 200 kilometer for næsten samme miljøbelastning. Vi har installeret målere, der viser flowet af brændstoffer, for at få viden om vores forbrug. Foreløbigt har det vist sig, at vi reducerer klimaaftrykket med 20 procent ved de store og lidt mere langstrakte projekter,” siger Jesper Wraae-Bess.      

Bedre resultater og trafiksikkerhed

Arbejdet med FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling har medvirket til et øget fokus på at optimere alle processerne hos Eurostar. Det skaber i sidste ende bedre resultater for bilisterne på vejene.

”Vi kan se, at jo mere bæredygtigt vi arbejder, des mere konkurrencedygtige bliver vi. Den politiske dagsorden om verdensmålene har påvirket Eurostar positivt. Vi tænker optimering ind i alle processer, lige fra maskinindkøb til udskiftning af computere,” siger Jesper Wraae-Bess og fortsætter:  

”Det bedste er, at vi kan levere endnu bedre resultater og øge trafiksikkerheden. Både vores miljøvenlige maskinpark og store vejmarkeringsprojekter gavner miljøet. Og så kan det samtidig betale sig rent økonomisk for kommunerne at investere i vores vejstriber. Det er lidt som den gamle historie med elpærerne: Det bliver billigere på sigt.”

Saferoad Services A/S
Tigervej 12-14
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994896
P nummer: 1010287061

Send til en kollega

0.047