23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Eurostar Danmark maler byen rød

I uge 47 er vi i gang med at male røde striber på en kilometer lang strækning ned gennem den centrale gågade, Vestergade og Kongensgade, i Odense. Formålet er at holde fodgængerne adskilt for at minimere smitterisikoen i byens centrum.

 To af vores gode folk – John Hansen og Buller Lund, som udfører opgaven – medvirker i TV2 Fyn og Fyens omtale af arbejdet.

Det skal være sikkert at handle i Black Weekend og op til julen i Odense centrum. Det mener Odense Kommune, som har bedt Eurostar Danmark medvirke til at dele Vestergade og Kongensgade midt over med røde striber.

”Nu nærmer vi os julen, og der skal købes gaver og hygges. Det er vigtigt - det har vi også brug for. Vi må bare ikke glemme retningslinjerne, og jeg tror, at vi gør det nemmere at huske dem, når vi laver en tydelig fysisk markering. Så det er mit råd - brug byen, støt vores handelsliv, pas på hinanden,” siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) til TV2 Fyn, og han bakkes op af forretningerne i gågaden:

”Vi er glade for, at Odense kommune har valgt at få udført arbejdet med opstribning,” siger Peter Bøgholm, der er direktør i Cityforeningen.

Vejret er en udfordring for vejmarkeringen

November er traditionelt set ikke højsæson for at lave nye vejmarkeringer og opstribninger, og derfor driller opgaven også en smule. Efter omkring 30 meters opmærkning overvejes metoden:

”Vi har oprindeligt valgt at bruge en særlig maling, AquaRoute® Tempi, som bruges til opmærkning ved markeder og maratonløb,” forklarer Per Christian Hansen, der er produktionschef hos Eurostar Danmark:

”Fordelen ved denne maling er, at den forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger, så på den måde er den skånsom over for den fine flisebelægning i gågaden. Problemet er bare, at vejret er for vådt og koldt til, at malingen vil tørre ordentligt op.”

Han forklarer videre, at Eurostar nu har bestilt en speciel rød folie hjem fra Tyskland, så John Hansen og Buller Lund kommer til at genoptage arbejdet i uge 48. Her skal fliserne tørres godt op og efterfølgende have klæbet de røde striber på. Dermed bliver gågaden klar med den nye opmærkning til Black Weekend og julehandlen, sådan som Odense Kommune har besluttet.

En anderledes opgave

For John Hansen og Buller Lund og resten af teamet hos Eurostar Danmark er opgaven i Odense noget ud over det sædvanlige – både på grund af årstiden og mediebevågenheden.

Eurostar Danmark har traditionelt set højsæson fra marts til oktober i arbejdet med opmærkning af fodgængerfelter, svingbaner, kommunale veje og motorveje. I dette arbejde bruges ofte noget større maskiner med termoplast eller tokomponent belægning, som holder til vejr, vind og slid fra trafikanter i mange år. Kun mindre og mere midlertidige opmærkninger løses med maling og tape.

Saferoad Services A/S
Tigervej 12-14
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994896
P nummer: 1010287061

Send til en kollega

0.062