23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dobbeltdækkertraileren som det nyeste grønne initiativ

I PostNord Logistics er den grønne omstilling én af vores vigtigste pejlemærker. Derfor leder vi altid efter nye (og grønnere) veje mod målene.

Det gør vi fordi ..

vi som en del af den danske transportbranche, påtager os ansvaret for at bidrage til den fælles kamp om at nedbringe CO2 udslippet i Danmark med 70% frem mod 2030. Vi er allerede lykkedes med mange gode initiativer såsom;

  • anvendelsen af fossilfri HVO100 diesel på vores lastbiler. Dette forventes at reducere Co2 udledningen med 6.600 tons i 2021
  • etableringen af et stærkt samarbejde med SPACEINVADER, som gør det muligt at udnytte vores kapacitet bedre og dermed spare hver 8. lastbil væk
  • udvidelsen af vores Co2-neutrale cykelbude i Storkøbenhavn
  • introduktion af de første E-Sprintere varebiler til Citydistribution

 
Nu kan vi starte 2021 med at løfte sløret for endnu et grønt initiativ!

Færre lastbiler på vejene med dobbeltdækkertraileren (DD-trailer)

Dobbeltdækkertraileren kører i rundløb fra Herning til Aarhus, Aalborg også tilbage til Herning. Denne specialdesignet trailer løfter det samme arbejde som 3 normale lastbiler gør, da den har en læssekapacitet på 60% mere end almindelige trailere. Hvis du er teknisk anlagt betyder det, at hvor vi før brugte tre stk. 13,60’er trailere til at løfte efterspørgslen, bruger vi nu kun én 22,40 ladmeter dobbeltdækker trailer fra KROG Transport til samme opgave.

Med et ekstra link tilkoblet, kan dobbeltdækkertraileren flytte 73 post-containere på ét træk eller 73 europaller, hvilket især er gavnligt på lange strækninger mellem PostNord’s afdelinger i Jylland og på Sjælland eller på tværs af grænserne mellem Danmark, Sverige og Norge.

Til dig, som ikke er teknisk anlagt, betyder det, kort fortalt, at vi flytter større mængder af paller men med langt færre lastbiler på vejene, hvilket er til stor gavn for miljøet. Vi har sammen med KROG derfor valgt at kalde denne løsning for en DUO3 – 25,25 meters Modulvogntogsløsning.

Løsning udleder 90% mindre Co2

Dertil skal det nævnes, at traileren trækkes af en EUR6 med adblue trækker, som er den grønneste trækker på markedet netop nu. Den kører naturligvis også på HVO100 biodiesel, som er et fossilfrit brændstof der udvindes af klimavenlige og grønne affaldsprodukter såsom komposteret affald, madaffald mm. Denne trækker udleder derfor 90% mindre CO2 end normale.

 ”Med de mange grønne initiativer som PostNord Logistics allerede har gennemført, og med missionen om at blive en fossilfri transportør inden 2030 viser vi, at vi går forrest i den grønne omstilling i transportbranchen. Men vores ambitioner og mål stopper ikke her. Med anvendelsen af dobbeltdækkertraileren, som vores seneste initiativ, tager vi endnu et skridt i den grønne retning. Det er både til gavn for vores kunder, det danske samfund og vores bundlinje”  siger Jakob Manori, Direktør for PostNord Logistics.

Vi giver dig en grøn profil 

Ønsker du at bidrage til den grønne omstilling og give din virksomhed en grønnere profil? Så vælg en transportør, der bakker op om dette. Du er velkommen til at læse mere om vores palle- og godsprodukter her eller få et uforpligtende tilbud her.

PostNord Logistics A/S
Ullsvej 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20148586
P nummer: 1023365975

Kontaktperson

Daniela Kjær
Head of marketing & communication
+45 52289998 daniela.kjaer@postnord.com

Send til en kollega

0.047