23948sdkhjf

Projekt om emissioner fokuserer på lavt miljøaftryk

| Medlemsnyhed | Indrykket af FORCE Technology

Viden og et bredt tværgående samarbejde skal sikre, at emissioner fra nye grønne brændsler og lagring af CO2 sker med lavt miljøaftryk - til gavn for klima og miljø og for den danske konkurrenceevne i den grønne omstilling.

Grønne brændsler er CO2-neutrale, men ikke emissionsfrie

Udviklingen af bæredygtige brændstoffer og teknologier til lagring og udnyttelse af CO2 er en forudsætning for den grønne omstilling og indgår som centrale elementer i regeringens klimaaftale fra 2020. 

Biobrændsler er allerede en del af det det danske energimix, og nye e-fuels som metanol og ammoniak er under udvikling. Fælles for de nye grønne brændsler er, at selv om de defineres som CO2-neutrale, er de ikke emissionsfrie. Det samme gælder lagring af CO2 efter carbon capture, der i stigende omfang forventes implementeret ved udledning af CO2 fra såvel fossile som biobaserede forbrændingsprocesser.

I dag kender vi ikke de emissioner, der kan komme fra de nye typer grønne brændsler, og dermed heller ikke de konsekvenser, de kan få for miljø og klima. Men der er stor opmærksomhed på, at vi ikke skaber nye miljøproblemer, mens vi er i gang med at løse klimaproblemet.

Med projektet ”Emissioner i den grønne omstilling” vil vi i samarbejde med de industrielle værdikæder og vidensinstitutioner understøtte indfasningen af grønne brændsler og teknologier med et lavt miljøaftryk. Implementeringen vil ske i et tæt samspil med både producenter og brugere af nye brændsler, nye motor- og rensningsteknologier og teknologier til carbon capture.

Viden om emissioner fra grønne brændsler kommer hele værdikæden til gavn

Programmets målgruppe dækker bredt hele værdikæden i renluftsektoren: Fra virksomheder, der udvikler nye brændsels-, produktions-, rensnings- og lagringsteknologier med henblik på CO2-reduktion til brugere af de nye brændsler og teknologier, herunder:

  • Industrien med producenter af motorer, rensningsteknologier og -løsninger samt anlæg til CO2-fangst - de såkaldte CCS-anlæg
  • Transportsektoren, inkl. brugere af nye brændsler og teknologier, herunder særligt rederier og flyindustri, men også tunge lastbiler
  • Energisektoren, herunder affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker.

Følg med i 'Emissioner i den grønne omstilling' ved at udfylde formularen her.

Medlemsnyhed

Indrykket af
FORCE Technology

Park Allé 345
2605 Brøndby
Danmark
FORCE  Technology

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.063