23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stort tillykke til projektteamet bag Årets kontorbyggeri!

Nohrcon overrakte i går prisen for Årets kontorbyggeri 2021 til projektteamet bag DLG’s nye, ikoniske domicil ’Aksen’ i Fredericia.

En offentlig afstemning og en fagjury understregede, at et symbolsk, arkitektonisk frø er sået i den jyske muld – med højt til loftet, og dog stadig jordbunden – helt i landbrugets ånd, som andelsbevægelsen varetager.

Fagjuryen fremhævede bl.a. det gennemtænkte bygningsudtryk, som på fineste vis afspejler brugerens identitet på alle parametre.

Koncernchef i DLG, Kristian Hundebøll, er stolt af prisen for Årets kontorbyggeri 2021 og ser allerede det potentiale, den synergi og fællesskabsfølelse, som omgivelserne i ’Aksen’ giver DLG.

 

STORT TILLYKKE TIL TEAMET BAG VINDERPROJEKTET:

  • Bygherre: AP Pension / DLG
  • Bygherrerådgiver: Rambøll
  • Arkitekt og Spaceplanner: PLH Arkitekter
  • Totalentreprenør: NRE
  • Ingeniør: INGENIØR’NE Esbjerg
  • Landskabsarkitekt: Vesterholts eftf.

 

Prisen Årets kontorbyggeri blev overrakt af CEO i Nohrcon, Jesper Nøhr Kjærsig, ved en lille ceremoni hos DLG i går (foto: DLG), hvor repræsentanter fra projektteamet var mødt op. På billedet ses fra venstre:

  • Henrik Lind, Senior projektleder, PLH Arkitekter
  • Nicole Will, Arkitekt dipl.ing.arch., PLH Arkitekter
  • Christian Gram, Project Manager, INGENIØR’NE
  • Jonas Olesen, CEO, NRE Real Estate
  • Søren Mølbak, Partner, PLH Arkitekter
  • Jesper Pagh, Group COO, DLG
  • Jesper Nøhr Kjærsig, CEO, Nohrcon

 

OM KÅRINGEN AF ÅRETS KONTORBYGGERI:

 

5 PROJEKTER VAR NOMINERET TIL PRISEN I 2021:

  • Carlsbergs hovedkontor i Valby
  • DLG’s domicil i Fredericia
  • Pakhusene – kontorfællesskab i Aarhus
  • Swecos kontor i Aarhus
  • Woods Augusthus – kontorfællesskab i Ørestaden

 

FAKTA OM VINDERPROJEKTET:

  • Hvor: Fredericia
  • Type: Domicil til DLG
  • Byggeform: Nybyggeri
  • Færdigt: Juni 2020
  • Areal: 7.500 m²
  • Anlægssum: 130 mio. kr.

 

FAGJURYEN SAGDE FØLGENDE OM DLG’S DOMICIL VED NOMINERINGEN:

“Placeret på en mark og med et udtryk som en moderne bondegård rammer bygningen plet som et symbol på DLG´s identitet. DLG´s historie og værdier er også blevet omsat på de indre linjer. Med ”højt til loftet” og varierende arbejdsmuligheder i et aktivitetsbaseret arbejdsmiljø forbindes ude og inde på fornem vis.”

“Kan moderne kontorbygninger passe ind i naturskønne omgivelser? Det er Aksen med til at vise. Bygningens form er tænkt ind i den omkringliggende natur. Der er lagt vægt på et moderne fokus på medarbejdernes trivsel. Bæredygtighed og materialevalg er ikke glemt.”

“Gennemtænkt bygningsudtryk som på fineste vis afspejler brugerens identitet på alle parametre. Referencerne til gamle gårdbygninger både i arkitektur og materialevalg er velvalgt, og bygningen fremstår afdæmpet, naturlig og moderne, uden at være prangende.”

 

KRISTIAN HUNDEBØLL, KONCERNCHEF I DLG, UDTALER:

”Flytningen til ´Aksen´ i Fredericia er en milepæl i DLG’s historie. Vi er rykket tættere på vores ejere og kunder, og samtidig har vi sammen med gode samarbejdspartnere bygget dette fantastiske hus til vores kollegaer. Vi er meget stolte af at vinde Årets kontorbyggeri 2021, og selvom det seneste år har været en noget anderledes begyndelse for et nyt byggeri, ser vi allerede det potentiale, den synergi og fællesskabsfølelse, som omgivelserne her i Aksen, med udsigt til Lillebælt, giver os.” 

 

SØREN MØLBAK, PARTNER I PLH ARKITEKTER, UDTALER:

”Som arkitekter har vores ambition været at skabe et byggeri, som på én gang er moderne og fleksibelt, sætter bæredygtighed og medarbejdertrivsel i højsædet og fungerer som effektiv branding for DLG. Med ’Aksen’ føler vi, at det er lykkedes at tegne et ikonisk domicil, som i sjælden grad formår at kommunikere virksomhedens historie, værdisæt og sjæl, samtidig med at der nu står et hus, som er rart at arbejde i. Her er vores ekspertise inden for arkitektur og omfattende erfaring med arbejdspladsindretning gået op i en højere enhed, og vi er både stolte og beærede over prisen – og glade for, at DLG’s medarbejdere har taget så godt imod bygningen.”

 

NB. BILLEDER AF DLG'S NYE DOMICIL 'AKSEN': Fotograf: Thorbjørn Hansen, Kontraframe. Kilde: PLH Arkitekter.

 

SE FLERE BILLEDER, BESKRIVELSE AF VINDERPROJEKTET, OG REAKTIONER HER

 

OBS: VIL DU VIDE MERE OM FREMTIDENS KONTORBYGGERI OG -INDRETNING?

– SÅ SÆT X I KALENDEREN TIL NOHRCONS:

TEMAUGE OM INDRETNING AF FREMTIDENS KONTOR

Overblik over temaugen:

- Studietur til fremtidens kontor

- Konference om indretning af fremtidens kontor

- Studietur til nye DGNB guld-certificerede kontordomiciler

 

Se alle Nohrcons arrangementer inden for Byggeri, Udbud, Anlæg, og Personlig udvikling:

www.nohrcon.dk

 

Nohrcon ApS
Ewaldsgade 9
2200 København N
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30607635
P nummer: 1013343957

Kontaktperson

PGM
Peter Green Melgaard
Kommunikations- og marketingchef
+45 70201146 pm@nohrcon.com

Send til en kollega

0.046