23948sdkhjf

Den brugte scooter: Sådan undgår du at købe katten i sækken

| Medlemsnyhed | Indrykket af Annoncørbetalt indhold

En scooter er et alsidigt og praktisk transportmiddel, som aldrig går af mode, men det er ikke helt billigt at købe en fabriksny model, der end ikke har kørt sin første kilometer.

Artiklen er sponsoreret.

Derfor kan der være en hel del penge at spare, hvis du køber din scooter brugt - det kræver dog, at du har øjnene med dig, hvis du ikke vil gøre en dårlig handel.

Uanset om du er på jagt efter en Yamaha Jog R eller en Peugeot Viva City, så bør du forberede dig en smule hjemmefra, inden pengene skifter hænder. Det er nemlig som med scootere, som det er med alt muligt andet i livet: Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok også.

Kend dit budget
Prisen på en brugt scooter kan svinge rigtig meget, og er bundet op på både model, størrelse og kørte kilometer. Hvis du på forhånd undersøger markedet og beslutter dig for en realistisk maxpris, som du er villig til at betale, så kan du spare dig selv for mange kedelige korrespondancer med sælgere - og undgå farlige fristelser, der ligger uden for din økonomiske formåen.

Husk at indregne prisen på eventuelle reparationer, vedligehold og forsikring i dit budget. En brugt scooter er mere utilregnelig end en ny, og du kan derfor aldrig være sikker på, at den ikke umiddelbart efter køb skal en tur forbi mekanikeren.

Tjek scooterens stand
Når du har lagt fast på en maxpris, pløjet dig igennem et utal af salgsannoncer på nettet og endelig har fundet en scooter, der lever op til dine kriterier, så skal du huske at kigge den efter i sømmene, inden du ryster næver med sælger. Du kan nemlig ikke regne med, at han selv gør dig opmærksom på diverse fejl og mangler - og når først han er gået med dine penge, kan det være hulens svært at få dem igen.

Derfor skal du huske at tjekke følgende:

●       Er der rust?

●       Er scooteren nem at starte?

●       Fungerer lygterne?

●       Er den tunet?

●       Er der brud på skjoldene eller ridser andre steder?

●       Hvordan lyder motoren?

Hav desuden i baghovedet, at det altid er en god idé at få lavet en slutseddel, når du køber en brugt scooter. Slutseddlen skal indeholde navn og addresse på både dig og sælger, al relevant information om scooteren såsom stelnummer, årgang, model, farve, antal kørte kilometer og lignende. Den skal også indeholde salgsprisen, dato for salget og underskrift fra jer begge.

Sidst, men bestemt ikke mindst: Husk, at scooteren ikke kun skal forsikres, men også omregistreres, når du køber den brugt. Held og lykke med handlen!

Medlemsnyhed

Indrykket af
Annoncørbetalt indhold

Send til en kollega

0.063