23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SAWO har leveret Danmarks første el-medbringertruck til C.M.

Som den første kunde i Danmark har C.M. Transport A/S netop fået leveret den første el-medbringertruck fra SAWOs afdeling i Nørresundby.

Moffett medbringertrucken er en E4 25.3 NX model, hvor E viser, at trucken kører 100% på elektricitet. Den har det nyeste teknologibatteri, træk på alle hjul, højteknologisk display, driftsindsigt i realtid og to opladningsmuligheder.

Trucken kommer til at indgå i C.M. Transports daglige drift og denne første truck er et eksperiment og resultatet af en innovativ tankegang, om at gå i en mere miljørigtig retning. Firmaet kører normalt med Moffetts M5 modeller, som ventes at komme i en elektrisk udgave til næste år.

Som bonus får chaufføren der skal køre med trucken, en virkelig støjsvag dagligdag, mindre forurening og rystelser ved kørsel.

C.M. Transport lastbilen der skal køre med trucken bagpå, er nem at kende, da el-trucken har en opsigtsvækkende grøn farve, for at symbolisere grøn energi. Den kører dagligt varer for Keflico i Støvring,  som er specialiseret i handel med træbaserede produkter bl.a. terrasser, facader o.l. Dermed vil den også komme til at stå og oplade hos firmaet i Støvring, når bilen ikke er ude at køre. Dog er denne Moffett så smart lavet, at den også kan oplades på bilen under kørsel.

C.M. Transport A/S arbejder med vejgodstransport af mange forskellige typer, hvorfor en medbringertruck er et meget værdifuldt værktøj for dem. Kunden er en meget loyal kunde hos SAWO, den næste levering til dem lyder på 25 nye M5 Moffett medbringertrucks. SAWO ønsker tillykke med Danmarkspremieren og vi glæder os til at følge udviklingen indenfor "de grønne" medbringertrucks.

Du kan på SAWOs stand opleve en Moffett E4 25.3 NX på messerne Transport Øst i Greve og Transport 2021 i Herning, hvor der vil være demo af trucken.

På billedet ses den ene af ejerne Malte Skinbjerg (th) fra C.M. Transport og salgskonsulent hos SAWO, Claus Lynge.

SAWO A/S
Industrimarken 1
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57008113
P nummer: 1003731979

Kontaktperson

VKK
Vivian K. Knudsen
Marketingkoordinator
+45 24880414 vkk@sawo.dk

Send til en kollega

0.063