Nu kan man købe HMF kraner i Canada
HMF laver samarbejde med canadiske Drive Products, der skal sælge, servicere, og opbygge de danske kraner i Canada.
HMF slår sig sammen med Drive Products – en canadisk leverandør af lastbiludstyr med et stort landsdækkende partnernetværk.
Drive Products bliver den eneste canadiske distributør af kraner under HMF logoet. De kommer til at yde salgs-, opbygnings- og servicesupport på hele HMF’s produktprogram overalt i Canada.
HMF’s salgsdirektør, Søren Kjær, er meget tilfreds med det nye samarbejde:
"Vi er hos HMF meget glade for at byde Drive Products velkommen til HMF familien af distributører og vil glæde os til at se tilfredse HMF-slutbrugere, der kommer til at nyde godt af den erfaring og de kompetente ressourcer, som Drive Products besidder."