23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lones første kran er en PALFINGER

Hos Kolding Krantransport er Lone Jespersen ikke bange for en udfordring. Heller ikke når den udfordring er en 110 tm PALFINGER-kran.

2022 er startet godt for Kolding Krantransport. De fik nemlig overleveret deres nyeste ”kollega” fra PALFINGER i sidste uge – en PK 110.002-SH.

Per Larsen, ejer af Kolding Krantransport, har kørt med PALFINGER-kraner siden 2006. Det startede med en mindre, brugt kran som siden er blevet skiftet ud til nyere modeller. I alt har virksomheden to 110 tm PALFINGER-kraner og en blokvogn. Da Per bliver spurgt ind til, hvorfor han vælger PALFINGER, svarer han prompte: ”der er god service, god opbygning og hjælpen er lige i nærheden”.

Det er dog ikke Per selv, der får æren af at køre med den nye, blå kran. Det er kollegaen Lone Jespersen. Lone er uddannet godschauffør og har kørt lastbil i 16 år indtil hun fik et godt tilbud fra Per, som hun ikke kunne sige nej til. Hun har nu været hos Kolding Krantransport i 2 år og har fulgt Per og hans kran i 1 år.

”Ja, jeg måtte jo sande, at det med kraner faktisk var spændende. Og da jeg fik tilbudt at få min egen kran, måtte jeg tage udfordringen op. For jeg går ikke fra en udfordring” udtaler Lone.

Og det har hun holdt fast i. Lone kører nu selv ud med sin nye makker fra PALFINGER, og selvom det stadig er den spæde start, mener Lone, at det går godt: ”der er jo meget at lære, ligesom med alt andet nyt man går i gang med. Men det er spændende”.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er kvindelige kranførere, der er flest af i landet. Men det er ikke noget Lone mærker meget til i hverdagen. ”Jeg har hørt at der findes andre kvindelige kranførere, men jeg har ikke mødt nogen endnu. Det er heller ikke mange rundt omkring på pladserne, der ser kvindelige kranførere så ofte. Men det er nu et spændende job”.

Og med Lones gåpåmod og PALFINGER-kranens smarte funktioner tyder meget på, at de bliver et godt makkerpar fremover.

Hvis du kunne være interesseret i at høre mere om PALFINGER’s PK 110.002-SH eller nogle af PALFINGER’s mange andre kranmodeller, er du velkommen til at kontakte os på +45 7010 8010 eller info-pdk@palfinger.com

Palfinger Danmark A/S
Stensgårdvej 21 M
5500 Middelfart
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26674972
P nummer: 1009187169

Send til en kollega

0.031