23948sdkhjf

Antallet af lærlinge er rekordhøjt

| Medlemsnyhed | Indrykket af ATL - Transportens Arbejdsgivere

Ved udgangen af januar var 968 lærlinge i gang med at uddanne sig til chauffør. Det er det højeste antal i adskillige år. ATL roser transportvirksomhederne for at tage et ansvar for at uddanne fremtidens medarbejdere.

I januar i år blev der indgået 116 uddannelsesaftaler. Det er næsten dobbelt så mange som i januar 2021, viser tal fra uddannelsesstatistik.dk.  Men vigtigst er, at tallet er udtryk for en tendens, mener Lars William Wesch, direktør i ATL.

"Flere og flere virksomheder ansætter lærlinge. Og dem, som allerede har lærlinge ansat, skruer op og ansætter flere. Derfor er antallet af uddannelsesaftaler vokset markant i de senere år" ,siger han.

Tidligere svingede antallet af igangværende uddannelsesaftaler omkring de 600. I januar 2019 var der 748 chaufførlærlinge. Tre år senere er der 968. 

Udviklingen er ikke sket af sig selv. Der er blevet ydet en kæmpe indsats i branchen for at få flere unge til at vælge en uddannelse som lastbilchauffør.

"Branchen har brug for flere unge chauffører, så det er overordentligt positivt, at antallet af lærlinge stiger. Det er godt, at flere virksomheder tager et ansvar for at uddanne fremtidens medarbejdere. Næste udfordring bliver at få de unge til at hænge fast. Frafaldet er desværre alt for stort," siger Lars William Wesch.

Medlemsnyhed

Indrykket af
ATL - Transportens Arbejdsgivere

H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
ATL - Transportens Arbejdsgivere

Send til en kollega

0.078