Mange steder løser de vigtigste nøglemedarbejdere opgaver, som kunne løses af en anden. Det kan være en ung, en i fleksjob, en praktikant, en flygtning eller en med nedsat arbejdsevne, der kommer få timer om ugen. Det frigiver ressourcer, som I kan bruge smartere.
Små jobs kan bestå i at klargøre biler og udstyr eller rydde op på lageret. Denne type opgaver kan aflaste dine faglærte ansatte for opgaver, som med fordel kan løses af en anden.
På den måde får dine faglærte medarbejdere mere tid til deres kerneopgaver, og samtidig tager du et socialt ansvar.
Vores simple værktøj giver dig mulighed for at:
- få bedre overblik over opgaver i jeres virksomhed, og hvilke kompetencer det kræver for at løse dem
- spotte hvilke opgaver, der ikke bliver løst eller kunne løses af andre
- få frigjort ressourcer hos dine eksisterende medarbejdere
- give en ledig, der har brug for en chance, mulighed for at komme og bidrage få timer om ugen.