23948sdkhjf

Ny flot Kel-Berg city gardintrailer til Bækkegaarden ApS

| Medlemsnyhed | Indrykket af Lastas Trucks Danmark A/S

Bækkegaarden ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 2 akslet city gardintrailer, ved Lastas i Hedensted.

Bækkegaarden fik sin start i 2002, hvor de investerede i deres første lastbil til transport af egen produktion. I dag råder de over 6 lastbiler, samt forskellige containere, der transporterer sand/grus, jord, og korn/foderstof. Derudover har de også 4 gravemaskiner, traktor med dumper og minilæsser/rendegraver. Udover dette tilbyder de også asfaltkørsel, pallegods kørsel i lukket trailer og udlejning af containere. Ved siden af dette har de et 15.000 m2 stort lagerhotel til udlejning, samt egen opbevaring af maskiner m.m. I samarbejde med anden generation, der er uddannet brolægger og aut. kloakmester, tilbyder de også kranopgaver, nedrivning, brolægning, kloakering, maskintransport, samt modtagelse og sortering af forurenet jord.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Gardin opbygning:
▪ Gardintoppe med fast tag
▪ Zepro lift 2.500 kg med 2.000 mm liftplade
▪ Monteret med pladebund
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder

Kel-Berg traileren er leveret med 2 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring og med 1 x tridec stangstyring. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 35.000 kg.

Den nye city gardintrailer er leveret af
Ivan Kristensen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker
Bækkegaarden ApS
held og lykke med den nye city trailer i fremtiden.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Lastas Trucks Danmark A/S

Energivej 35
8722 Hedensted
Danmark
Lastas Trucks Danmark A/S

Send til en kollega

0.079