23948sdkhjf

VM Tarm stopper med at bruge 100% HVO Biodiesel

| Medlemsnyhed | Indrykket af VM Tarm a/s

Priserne er stukket af på HVO og nu kan VM ikke længere være med.

VM Tarm a/s var nogle af de første som begyndte at hælde 100% HVO Biodiesel på deres lastbiler og varevogne. Efterfølgende begyndte bl.a. flere trafikselskaber også at køre på HVO. Men det har altså nu fået en ende for VM Tarm – det er simpelthen blevet for dyrt.

At bruge rent Biodiesel på køretøjerne hos VM Tarm har givet en ekstraomkostning på ca. 200.000 kr. i året. En ekstraomkostning som er blevet betalt med glæde: ”Vores mission har altid været at arbejde hen i mod at være 100% CO2 neutrale, og at bruge 100% HVO Biodiesel var blot et skridt på vejen”, siger VM Tarm.

Nu er dieselpriserne i mellemtiden steget. Og af en eller anden grund er differencen mellem almindelig diesel og HVO også steget. Det betyder for VM Tarm at ekstraomkostningen for at køre på HVO nærmer sig en halv million kr. om året! Det er en ekstraomkostning som VM har svært ved at se sig ud af, når det i forvejen er dyrt at køre på almindelig diesel. Så ligesom så mange andre, stopper VM med at bruge Biodiesel, indtil priserne er faldet igen.

At prisen på almindelig diesel er steget, skyldes vel sanktionerne mod Ruslands olie. Men hvorfor er prisen på HVO steget? Og hvorfor er den steget forholdsvist mere end almindelig diesel? … Det kan man kun gisne om.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
VM Tarm a/s

Tværvej 25
6880 Tarm
Danmark
VM Tarm a/s

Send til en kollega

0.096