23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Midtjylland får sin 10. Würth-butik

SKIVE: Den 13. december 2022 får de midtjyske håndværkere en tidlig julegave, når Würth Danmark A/S åbner sin 10. midtjyske butik og den 41. på landsplan. Butikken ligger i Skive og vil derfor især komme de nordlige midtjyder til gode.

Når kunderne hos Würth mangler det vigtigste produkt for at kunne komme videre med deres arbejde, må der ikke være mere end 20 minutter til den nærmeste Würth-butik. Det er ambitionen, og netop derfor slår Würth snart dørene op til butik nummer 41 på landsplan – men den første i Skive.

Tiden er kostbar for håndværkerne, og hidtil har de skulle hente deres varer i Würths butikker i Viborg eller Holstebro som de nærmeste. Derfor var det vigtigt at udvide butiksnetværket i det nordlige Midtjylland.

Stort produktsortiment i butikken

I den nye butik vil kunderne finde et bredt udvalg af Würths omfattende produktsortiment bestående af værktøj, befæstelse, arbejdstøj samt kemi- og sikkerhedsprodukter, som håndværkerne har brug for i hverdagen. Og er der produkter, der ikke umiddelbart findes i butikken, er det selvfølgelig muligt at bestille hjem fra Würths hovedlager.

Mere end produkter

Ved indretningen af butikken er der lagt vægt på, at håndværkerne ud over produkter også kan få faglig inspiration og vejledning. Derfor er butikken indrettet med mødelokale og udendørsarealer, der indbyder til kunde- og specialistarrangementer.

”Godt håndværk kræver mere end gode produkter. Det kræver også innovative løsninger og masser af faglig viden. Danmarks håndværkere er blandt de dygtigste i verden, men også inden for vores område går udviklingen stærkt. Derfor afholder vi løbende kundearrangementer og kurser, hvor for eksempel vores specialister i lufttæt byggeri, bilpleje eller brandsikring kommer forbi og fortæller om de mange muligheder”, fortæller Würths kædechef Rune Liljeroth.

Faglig sparring i hverdagen

I hverdagen bliver der mulighed for god sparring og faglig vejledning i butikken. Det daglige ledelsesansvar varetages af den erfarne butikschef Ulrik Sørensen, der kommer fra samme stilling i Würths butik i Viborg. Derudover vil kunderne møde butikssælger Morten Larsen, som hidtil har været ansat i Würths butik i Hjørring, samt Karin Klysner, der kommer med et stort lokalkendskab.

Würth åbner officielt butik nummer 41 tirsdag den 13. december på adressen Gemsevej 11, 7800 Skive.

Würth Danmark A/S
Montagevej 6
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12561113
P nummer: 1002925398

Kontaktperson

Send til en kollega

0.11