Salling Group løfter en stor og vedvarende indsats ved at give en ny chance til rigtig mange mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Ved at tage et socialt ansvar hjælper virksomheden ikke blot mennesker i gang. De bruger det også som en del af deres pipeline for at rekruttere ny arbejdskraft til detailbutikkerne.
Detailvirksomheden ønsker at dele deres gode erfaringer med andre virksomheder og vise, at det kan betale sig at give mennesker med særlige udfordringer en ny chance.
Det gør Salling Group:
- Uddanner og ansætter mennesker med særlige udfordringer
- Samarbejder med Glad Fonden om et uddannelsesforløb for unge med kognitive handicap
- Forebygger bl.a. sygefravær, sundhed, sikkerhed, omskoling og kompetenceudvikling.
Læs hele casen om Salling Group her, og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med socialt ansvar i din virksomhed.
Du kan finde mere information om alternativ rekruttering på Cabis hjemmeside. Du er også altid velkommen til at kontakte Cabi på 8612 8855 og få rådgivning og sparring om socialt ansvar i netop din virksomhed.