I år deltager to af vores lastvognsmekanikere, Mathias Fuhlendorff fra Thisted og Frederik Brandstrup Worm fra Aalborg, til dette års Danmarksmesterskab. For at gøre sig gældende til at deltage til DM i Skills, skal man have gjort sig særligt bemærket hos en ansvarlig fra den pågældende erhvervsskole.
Konkurrencen giver de unge chancen for at vise deres talenter, som desuden er med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
Udtagelsen er selvfølgelig et kæmpe skulderklap til Mathias og Frederik og vi glæder os til at følge med!
Læs mere om hvilke opgaver de skal udføre her: https://skillsdenmark.dk/fag/lastvognsmekaniker/
DM i Skills 2023 finder sted i Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia fra den 2.-4. februar. Arrangementet er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet.