23948sdkhjf
Del siden
Annonce

18mm fotoceller med et ”just enough” design

Hans Følsgaard A/S lancerer nu med Banner's S18-2 sensorer en serie af fotoelektriske sensorer, der giver brugeren lige nøjagtig det nødvendige.

Meget ofte er der en tendens til, at producenter af komponenter til industrien leverer løsninger, der lægger lidt rigelig funktionalitet over i posen. Ud over at give kunderne et væld af valgmuligheder mellem dit og dat, så bruges denne høje grad af funktionalitet til at give produktet en identitet på markedet. Men i mange tilfælde kan mindre gøre det. Og i mange tilfælde er ”just enough” at foretrække for kunderne. Hvis der skal løses en konkret opgave og intet mere, så er alle ekstra funktioner overflødige.
Det er lige præcis den filosofi, som Banner, der er repræsenteret af Hans Følsgaard A/S, understreger med S18-2 serien af /fotoceller. De er fremstillet på en måde, så prisen kan trykkes helt i bund, uden at Banner derved går på kompromis med den høje produktionstekniske kvalitet, der kendetegner typiske, amerikanske industriprodukter. Til gengæld er alle overflødige dikkedarer skåret væk, så man kan opnå den høje kvalitet til den lave pris – og samlet giver det et produkt, som man i industriel sammenhæng har råd til at indsætte utallige steder i produktions- eller procesanlæg.
Banner understreger, at S18-2 serien ikke er godkendt til personsikkerhedsfunktioner, men til detektering af objekter af enhver tænkelig art er serien fremragende. Serien med sin diameter på 18mm leveres enten i klassiske sender-/modtagerkonstellationer med en rækkevidde op til 23 meter, til refleks applikationer, hvor rækkevidden er 6 meter og endelig i diffus single-unit placering, hvor emner detekteres i en afstand op til 0,75 meter.
Der er et 250° potentiometer, der tillader en præcis justering af følsomhed i forhold til den aktuelle applikation. De tre forskellige typer leveres alle med komplementære udgange i enten NPN- eller PNP-arkitektur. Trods den prisbillige udformning, betyder de store styktal, som S18-2 produceres i, at Banner har kunnet udvikle en dedikeret ASIC til serien, så sensorerne er yderst modstandsdygtige over for både optisk og elektrisk støj.
S18-2 serien af lyssensorer fra Banner kan bruges i temperaturer mellem -40°C og +70°C.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Hans Følsgaard A/S
Industry v. Palle Nielsen

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

HAJ
Helle Aaker Jensen
Head of Marketing & Sustainability
+45 43208666 haj@hf.net

Send til en kollega

0.031