23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Printmonterede automatsikringer - Bedre og billigere end smeltesikringer

Blot nogle få utilsigtede udkoblinger vil gøre den automatiske sikring til en billigere løsning end tilsvarende afbrændte glassikringer.

Hans Følsgaard A/S’ populære agentur, Schurter, har udviklet T9-familien af circuit breakers (kredsløbsafbrydere eller automatsikringer) til printmontage. Med muligheden for automatiske montage i et pick’n place miljø er de ikke dyrere, men meget bedre end smeltetesikringer

I takt med, at den industrielle elektronik bliver stadigt mere omfattende og funktionelt baseret på elektroniske styringer, vil fejlsøgning på tavler, hvor en sikring er stået af, blive en tidskrævende og ofte frustrerende opgave. Selvfølgelig skal de individuelle kredsløb beskyttes mod kortslutninger eller overstrømme med en sikring, men der findes alternativer, som fungerer bedre – uden at det dermed vil være en dyrere løsning end den gammeldags smeltesikring.

Det populære Hans Følsgaard A/S-agentur, Schurter, har udviklet T9-familien af circuit breakers (der vel bedst på dansk kan kaldes kredsløbsafbrydere eller automatsikringer) som en erstatning for de gamle 5mm x 20mm smeltesikringer. T9 circuit breakerne er bimetalkonstruktioner, der tripper latchende, når en nominel strøm bliver overskredet.

De automatiske circuit breakere skal ideelt fungere efter de samme principper som smeltesikringerne, der jo kun sjældent brænder over uden grund. Derfor skal T9-produkterne resettes manuelt, så man bliver gjort opmærksom på, at der er en strømtung fejl på et givent kredsløb. Man trykker circuit breakeren tilbage til aktiv tilstand igen på en knap, der er ”poppet ud”, hvis sikringen er trippet.

Serien leveres til nominelle strømme mellem 3 og 16A og til spændinger på op til 240VAC eller 48/32VDC. Det maksimale antal udkoblinger er 6.000, og komponenterne er ledsaget af UL-, VDE og CCC-certificeringer.

T9-produkterne behøver overordnet set ikke at være en dyrere løsning end smeltesikringer. Blot et par udkoblinger vil gøre den automatiske til en billigere løsning end tilsvarende afbrændte sikringer, og det latchende tryk vil vise, hvilket kredsløb, der er stået at. I montagesammenhæng kan der også være penge at spare. Med T9-818 kan man montere circuit breakeren i et automatisk pick’n place miljø, hvor komponenten har kontakt til kredsløbet med to pins og yderligere støtte fra to andre pins. T9-818 tåler 245°C i tre sekunder ved bølgelodning og modstår 260°C fra omgivelserne i 10 sekunder.

Kontakt Kristian Halger fra Hans Følsgaard på krh@hf.net / Tel. 27804402

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

HAJ
Helle Aaker Jensen
Head of Marketing & Sustainability
+45 43208666 haj@hf.net

Send til en kollega

0.047