Men det er afgørende også at tænke den menneskelige faktor med i forbindelse med indkøringen af automatiserede processer og anden ny teknologi.

Automatisering kan være med til at give produktiviteten i et tiltrængt løft. Men det forudsætter, at den nye teknologi ses som den ene del af et system, der både består af de tekniske muligheder og medarbejdernes ressourcer og forudsætninger. Inden for begrebet produktionsusuability arbejdes der ud fra psykologisk viden om menneskets basale tanke- og handlemønstre for at kunne tilpasse teknologien til de mennesker, der skal bruge den.

Faren ved at indføre automatisering er, at den fine balance mellem menneske og produkt risikerer at blive forskubbet, hvilket igen risikerer at påvirke virksomhedens produktivitet og omsætning i negativ retning. Når modsat en ny teknologi eller robotinstallation fungerer optimalt, vil medarbejderen opleve, at robotten er et arbejdsredskab og ikke et arbejde i sig selv.

Ny teknologi – nye arbejdsgange – ny viden
Når først den nye teknologi står på gulvet, og det bliver anerkendt, at den
giver virksomheden muligheder for at blive på markedet og øge sine markedsandele, er der som oftest stadig en udfordring med at få udfoldet og fastholdt den viden, der skal til for at kunne anvende teknologien.

Selv ”små” investeringer kan være vanskelige, da de har indflydelse på
den enkelte medarbejders arbejde. For den nye teknologi kan kræve læring og medføre en ændret arbejdsgang. Lad os som et tænkt eksempel sige, at man indfører ”nye” elektroder i en proces. For svejseren betyder dette, at der her skal ændres metode i svejsningen, da der ellers risikerer at opstå fejl. Men at skulle ændre sin hidtidige metode og arbejdsgang, samtidig med at man måske har oplevelsen af, at ens viden kommer til kort, det kan let risikere at føre til irritation på og modstand over for ledelsen som følge af deres ”dumme” beslutning om de nye elektroder – og dermed indførelsen af
den nye teknologi.

Mennesket i automatisering
Det handler kort sagt om at tænke mennesket med, når man indfører ny teknologi og automatisering i sin produktion. Det er vigtigt at bevare medarbejdernes viden og erfaring om PRODUKTET, når automatiserede processer skydes ind som ”et filter” mellem medarbejderne og produktionen.

En ny teknologi eller robot skal være et arbejdsredskab, der lader medarbejderen udføre sit arbejde på den bedst mulige måde. Derved bliver
teknologien eller robotten ikke anderledes end en skarp kniv, der ligger godt i hånden.

Problemet opstår derimod, når teknologien bliver så svært gennemskuelig, at medarbejderens primærefokus kommer til at handle om at styre robotten frem for at fremstille et kvalitetsprodukt. I værste fald bliver medarbejderens viden om produktet overflødig, og det kan ende med, at man oplever en vis ligegyldighed i forhold til, hvad det er for et produkt, man producerer.

Det er ikke en optimal situation. Man mister viden, idéer og alle de erfaringer, der er vigtige for udvikling og kvalitetssikring af produkter, samtidig med, at medarbejdernes ressourcer ikke bliver udnyttet, eller de bliver udnyttet på en forkert og uhensigtsmæssig måde.

Begrebet produktionsusability
Det er en situation, man kan undgå ved at arbejde med produktionsusability i automatiseringsprocessen. Produktionsusability handler om at skabe brugbare og brugervenlige automatiseringsprocesser. En brugbar og brugervenlig robot eller teknologi er karakteriseret ved, at den er let at bruge, enkel at programmere og nem at tilpasse behovene i produktionen.

Den enkelte medarbejder har selvfølgelig forskellige forudsætninger for at samarbejde med den nye teknologi eller robotten. Imidlertid er der nogle
fællestræk i forhold til den måde, vi lærer, husker og bearbejder information
på, der er relevante at tage højde for, når robotten designes og stilles op.

Man inddrager brugerens situation og forudsætning i produktudviklingen
Det er en viden, som allerede i dag bliver anvendt inden for udviklingen af
hverdagsprodukter og medicinsk udstyr. En hjertestarter er et glimrende
eksempel på en teknologi, der tager højde for brugerens situation og forudsætninger. Ofte har brugeren kun set en hjertestarter enkelte gange og aldrig anvendt en i praksis. Læg dertil, at hjertestarteren skal bruges i
en ekstremt presset situation. Dette vil uvilkårligt påvirke måden, man forstå
og bearbejder information på.

Det er vanskeligere at læse skriftlige informationer og huske længere instruktioner. Derfor taler hjertestarteren hjertestarteren dansk, og den er indrettet, så informationen er delt op i mindre bidder. Dette øger chancen for, at apparatet bliver anvendt korrekt og redder liv.

I en produktionsvirksomhed er det ikke liv, der er på spil, men effektivitet og
produktivitet. De grundlæggende principper for et succesfuldt samarbejde
mellem mennesket og teknologien er dog de samme. Det handler om at se mennesket og teknologien som et system, der fungerer optimalt, når teknologien er tilpasset mennesket og tager højde for basale menneskelige
tanke- og handlemønstre.

Artikel af psykolog Thomas Koester og psykolog Stine Bekke-Hansen, Afdelingen for anvendt psykologi, FORCE Technology.