Tankchauffører i kemilokalet
Skanol giver deres kemichauffører relevant efteruddannelse hos EUC Lillebælt, Fredericia. Kørsel med kemi må aldrig blive en rutine.
Skanol rettede henvendelse til EUC Lillebælt om sammensætning af et kursus der kunne give deres kemichauffører og funktionærer indblik i ætsninger, eksplosioner og giftudslip.
Skanol ønskede et kursus der handlede om peronlig sikkerhed- om hvordan man undgår at chaufføren selv og andre undgår at komme til skade når lasten består af farlig og ofte uforudsigelig kemi.
Som Driftschef Majbrit Christensen bemærker: Kemitransport er ikke farligere end alt andet, hvis du behandler det efter forskrifterne, men der er kontant afregning, hvis der laves fejl eller slækkes på sikkerheden.
På kurset fik chaufførerne ved selvsyn at se hvordan forskellige kemiske stoffer reagerede hvis de blandes og hvor farlige de kan være. De fleste ved godt at stofferne er farlige, men som en af chaufførerne udtalte: Det er skræmmende at se hvordan lud og salpetersyre reagerede, da de blev blandet sammen.
Først var der en teoretisk gennemgang af forskellige kemiske stoffer, derefter demonstration af hvordan blandinger kan medføre ætsninger, temperaturændringer og gasdannelse, som i værste tilfælde kan med store skader og dødsfald. Efter denne gennemgang prøvede chaufførerne selv at eksperimentere med de farlige stoffer. B.la. undersøges hvad der sker når saltsyre kommer i kontakt med forskellige metaller f. eks. jern og kobber.
I løbet af formiddagen blev det gang på gang tydeliggjort hvorfor det er vigtigt at benytte sikkerhedsudstyr og altid sørge for at det er i ordentlig stand, samt have de personlige værnemidler ved hånden og altid følge forskrifterne. Også selv pm det på en varm sommerdag kan være fristende at slække på brugen af sikkerhedsdragt og sikkerhedsbriller.
Om eftermiddagen var der linet op til udendørsøvelser, hvor der var en fuldt funktionsdygtig og læsset tankvogn til rådighed. (dog i dagens anledning kun læsset med vand).
Her blev der demonstreret hvor vigtigt det er at materiellet er i god stand. Blandt andet bliver chaufførerne i klædt sikkerhedsdragter og oversprøjtet med vand (skal forestille syre), hvor de så skal hjælpe hinanden med at tage sikkerhedsdragterne af uden at komme i berøring med de farlige stoffer.
Eftermiddagen slutter af med en demonstration af hvad der kan ske, hvis en trykslange sprænger, eller en pakning er defekt eller helt mangler.
Alt i alt fik chaufførerne følt hvor vigtigt der er, at sikkerheden er i højsædet. Altid være opmærksom på at bruge og bære det rigtige sikkerhedsudstyr, at køretøjet er i ordentlig stand og behandles korrekt.
En disponent sagde også at det var meget lærerigt at se hvordan produkterne som vi transporterer hver dag, virker og reagerer. Kurset har givet mig en meget større forståelse for chaufførernes arbejde og vilkår. Det er virkelig nogle stoffer man skal have respekt for.
Direktør Thomas Corneliussen udtaler at der er ingen tvivl om, at håndteringen af kemiprodukter stiller helt særlige krav til chaufførerne. Thomas Corneliussen udtrykker den største respekt for det arbejde og den ansvarlighed chaufførerne udfører hver dag.
Som en af chaufførerne udtalte efter kurset: Selv om jeg er en gammel rotte i faget, har jeg også behov for nye input. NETOP FORDI KØRSEL MED KEMI ALDRIG MÅ BLIVE RUTINE.