Lastas har leveret to nye Kel-Berg 3 akslet gardintrailere til Trifa Transport ApS
Trifa Transport ApS har afhentet deres to fabriksnye Kel-Berg 3 akslet gardintrailere, ved Lastas i Hedensted.
Vognmandsforretningen blev åbnet i 2007 af Flemming Andersen og Morten Trier. I 2014 blev Morten Trier eneejer af firmaet, og har i dag en vognpark på 17 enheder. Hvoraf 14 stk. er trækkere og 3 er forvogn anhængere der kører fast i Norge, samt 3 forvogn anhængere der kører i Sverige. De resterende 11 kører fast for Rema 1000. De nye trailer er indkøbt til at køre stykgods kørsel til Norge.
Chassis opbygning:
▪ Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Leveret med cyklistværn i begge sider
Gardin opbygning:
▪ Fast alu.-tag
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 32 alu.-planker
▪ 2.500 kg Zepro lift med 2.000 mm stålplade
▪ Pladebund som er TÜV-godkend til 9.000 kg
▪ 12 stk. kæpstokke inkl. magasin
▪ 2 stk. Kel-Berg plastværktøjskasse
▪ Lastsikring af kantramme med hulskinne og 3 x 6 stk. 80 x 50 mm sokler der flugter på tværs
▪ Snekædebeslag monteret ved støtteben i hver side
Trailerne leveres med 3 x 9 tons SAF-aksler med tromlebremser, samt lift på 1. og 3. aksel. Trailerne er XL godkendte og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
De nye gardintrailere er leveret af
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Trifa Transport ApS
held og lykke med de nye gardintrailere i fremtiden.