23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Unikt samarbejde mellem erhvervsliv og erhvervsskole

Ny kransimulator skal sikre endnu højere kvalitet i uddannelsen af kranførere

EUC Lillebælt og BMS har indgået et unikt samarbejde omkring uddannelse af kommende kranførere til branchen. Baggrunden for det unikke samarbejde er, at gennemsnitsalderen hos BMS' kranførere gennem flere år har været stigende, og BMS besluttede derfor at sætte mere systematisk ind med at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det skal sikre BMS og hele branchen, at den rette og kvalificerede arbejdskraft også fremover er tilgængelig.

BMS har gennem et stykke tid været på udkig efter et supplement til kranføreruddannelsen i form af en avanceret simulator. Det er nu lykkes at finde en simulator, der opfylder BMS' høje krav til funktioner og muligheder ved uddannelse af kommende mobilkranførere.

EUC Lillebælt i Fredericia er eneudbyder af kranføreruddannelsen i Danmark, og skolen har over en periode brugt mange ressourcer på at opbygge et uddannelsesmiljø, der skal være med til at garantere en høj kvalitet i uddannelsen af kranførere.

Det var derfor helt oplagt at opstille simulatoren hos EUC Lillebælt, som naturligvis vil gøre brug af den i uddannelsen af lærlingene fra BMS, men også lærlinge fra andre virksomheder vil have mulighed for at bruge simulatoren i undervisningen. Udover anvendelsen på lærlingeuddannelsen vil simulatoren med fordel kunne bruges i forbindelse med efteruddannelse af kranførere, herunder EU-efteruddannelsen for kranførere.

Hos EUC Lillebælt er man utrolig glade for samarbejdet, og skolen ser frem til at få implementeret simulatoren som et supplement til de eksisterende kurser og uddannelser, men også til at udvikle helt nye kurser.

EUC Lillebælt
Teknikervej 2
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK68501113
P nummer: 1003401638

Send til en kollega

0.031