Nyt Sundhedsmæssigt tiltag i Ringkøbing-Skjern kommune
Med fælles front indfører 11 virksomheder røgfri arbejdstid.
Med opbakning fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Kræftens Bekæmpelse har initiativtager Holger Ross Lauritsen fra VM Tarm a/s foreløbig samlet 11 lokale virksomheder med i alt mere end 1.700 medarbejdere om i fællesskab at indføre røgfri arbejdstid.
Men hvorfor indføres der røgfri arbejdstid?
Røgfri arbejdstid indføres, for at der ikke skal være et miljø omkring rygning. Når medarbejdere er sammen om at ryge, påvirker de nemt andre til at begynde at ryge. Samtidig er det nemmere at holde op med at ryge, hvis der på arbejdspladsen ikke er et miljø omkring rygning.
Røgfri arbejdstid betyder, at der ikke må ryges (eller anvendes andre røg- eller nikotinprodukter, som ikke er medicinsk behandling):
- I arbejdstiden.
- På virksomhedens matrikel. Gælder også gæster.
- I firmaets køretøjer.
- I firmaets arbejdstøj (undtagen på vej til og fra arbejde).
- Når man repræsenterer virksomheden (fx på rejser og messer).
Til gengæld kan man få gratis nikotinerstatning, som VM Tarm betaler.
Læs mere om tiltaget her: https://vmtarm.dk/om-os/roegfri-arbejdstid-paa-vm-tarm.aspx