23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danske Fragtmænd bygger ny terminal i Esbjerg

Danske Fragtmænd bygger en 11.000 kvm stor godsterminal og administrationsbygning tæt ved den eksisterende terminal i Esbjerg.

De 11.000 kvm er fordelt på 10.500 kvm lagerhaller, hvoraf de fire er crossdock-haller og en er en langgods-hal, samt 500 kvm administrationsbygning med kontorer, mødelokaler og kantine. Terminalen erstatter den eksisterende terminal i Esbjerg, som med over 35 år på bagen efterhånden har udtjent sin værnepligt. Den nye terminal kommer til at huse virksomhedens vestjyske fragtmand, Flemming Krogh A/S.

Bjarne Krogh Jensen, administrerende direktør i Flemming Krogh A/S, udtaler:

− Den nye terminal kommer til at give meget bedre arbejdsforhold for vores medarbejdere. Både dem på gulvet og dem, som sidder i administrationen. Og så går vores terminal fra at være 4.000 kvm til over 10.000 kvm. Udvidelsen betyder, at der nu rent faktisk er plads til, at vi kan udføre vores arbejde så effektivt, som vi er i stand til. Ved den gamle blæser det også som en halv pelikan, da den blot har åbne ramper hele vejen rundt. Det kommer sluseportene ved ramperne i den nye terminal til at hjælpe på.

Byggeriet er i høj grad med til at fremtidssikre Danske Fragtmænds terminal i Esbjerg ved at bygge tidssvarende faciliteter. Danske Fragtmænds tekniske chef, John Steinmejer, udtrykker derfor også stor glæde ved projektet:

− Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i den gamle terminal har nogle ikke nutidige forhold, som vi gerne vil rette op på. Med størrelsen på den nye terminal er vi også forberedte på den kommende vækst, plus at vi kan drifte væsentligt mere effektivt. Det samme var tilfældet, da vi tog vores nyeste terminal i Hammelev i brug, hvor blandt andet de flere kvm gav et bedre overblik på terminalen, hvilket sparede en hel del timer på flere områder.

IBG er totalentreprenør på byggeprojektet, som starter her i april og er forventeligt færdig inden sommeren 2024. 

Danske Fragtmænd A/S
Tomsagervej 18
8230 Åbyhøj
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30611756
P nummer: 1013356021

Kontaktperson

HKH
Henriette Kjærholm Hansen
Marketing- og kommunikationschef
henriette.hansen@fragt.dk

Send til en kollega

0.063