Grund til alvorlig kritik at bilinspektøren

Bilinspektøren havde udarbejdet en animation som anklagemyndigheden ville vise for retten. Altså en film, som skulle vise cyklistens bevægelse op til og under uheldet. 

Der er ikke som sådan noget galt i at en bilinspektør udarbejder en animation. 

Men der er noget særdeles alvorligt galt med en animation, hvis den ikke hviler på virkeligheden på uheldsstedet og helt slemt bliver det, hvis bilinspektøren bygger omstændigheder ind i animationen, som ikke eksisterede på uheldsstedet og som er alvorligt belastende for chaufføren.

To alvorligt belastende detaljer

For det første; I animationen havde bilinspektøren valgt at lade bil og cyklist følges ad op til ulykken Det fremgik tydeligt af animationen, at så ville Jan kunne se cyklisten under hele forløbet op til uheldet. Altså en belastende detalje for chaufføren blev bygget ind af bilinspektøren. 

Den indbyggede detalje var så bare slet ikke rigtig. Cyklisten kom netop hen til uheldsstedet uden at bil og cykel havde fulgtes ad op til uheldet.

For det andet; Jan gennemførte et temmelig langvarigt orienteringsstop forud for højresvinget. Jan holdt helt stille og så sig rigtigt grundigt for forud for højresvinget. Alligevel vælger bilinspektøren at udarbejde animationen UDEN at Jans orienteringsstop er en del af beskrivelsen i animationen. 

Bilinspektøren valgte således at bygge en yderligere detalje ind i animationen, som med stor sandsynlighed ville have fået Jan dømt i både by- og landsret. 

I animationen lader Bilinspektøren som sagt Jan gennemføre højresvinget i en glidende bevægelse. 

Vigtigheden af orienteringsstop

Orienteringstoppet er centralt for muligheden for at blive frifundet i højresvingssagerne. Netop derfor har jeg i denne sag meget stort fokus på at bilinspektøren netop bygger den forkerte præmis ind i sagen. Den forkerte præmis at Jan gennemførte højresvinget i en glidende bevægelse. 

Sandheden var, at Jan netop afholdt et endda længerevarende orienteringsstop.

Spørgsmålet er derfor. Hvad var der sket med Jan, hvis ikke bilinspektørens helt forkerte og misvisende animationen, efter forsvarets højlydte protester var blevet kylet ud af sagen, i både byretten og senere i Østre Landsret?

Svaret er enkelt - så var Jan blevet dømt i både by- og landsret.

Anklagemyndighedens forpligtelse til at være objektive

Retsplejelovens §96 stk. 2 dikterer, at anklagemyndigheden SKAL være objektiv. 

§96 stk.2 dikterer således, at det var anklagemyndigheden der var forpligtet til at opdage de to detaljer ved bilinspektørens animationen, som var direkte forkerte, misvisende og yders belastende for tiltalte. 

I stedet for at forholde sig til at animationen i Københavns Byrets domsmandsret blev nægtet fremlagt af de samme årsager som for landsretten, valgte anklagemyndigheden i Landsretten indædt at forsvare, at animationen skulle forelægges i Østre Landsret også. 

Jeg synes personligt som forsvarer i denne type sager, at det er et særdeles alvorligt problem, at en af anklagemyndighedens bilinspektører har udarbejdet en animation med forkert og modstridende indhold og selvsamme anklagemyndighed, insisterer på at fremlægge den en gang mere, selv om den er blevet afvist i byretten af de selvsamme grunde

Det var derfor en stor lettelse for mig som forsvarsadvokat for Jan Siemen, at landsrettens domsmandsret i enighed valgte at kyle animationen ud af sagen med forsvarets begrundelse, samt herefter frifinde Jan.

Bilinspektørrollen

Hvorfor er der god grund til at være særdeles opmærksom på bilinspektørrapporterne?

Fordi rigtigt mange dommere har tendens til at lægge helt utroligt stor og uberettiget vægt på bilinspektørerne og deres rapporter, fordi de af retterne opfattes som objektive. 

Min virkelighed siger noget ganske andet om bilinspektørrollen og det vil jeg berøre i nogle efterfølgende artikler, som vil fokuserer på bilinspektørernes manglende objektivitet, samt konsekvenserne af domstolenes nærmest ubegrænsede tillid til bilinspektørerne.

Forman Advokater ApS