23948sdkhjf
Del siden
Annonce

99 traktorer solgt: Klaravik hitter blandt landmænd

I årets første kvartal er 99 brugte traktorer handlet på auktionshuset Klaravik. Landmænd kigger i stigende grad online, når de skal sælge eller købe en brugt traktor, og den stigende tendens til nethandel fortsætter.

Landmænd bruger oftere online auktioner, når de skal købe eller sælge en brugt traktor. I første kvartal af 2023 skiftede 99 traktorer ejere på Klaraviks netauktioner, og det er en betydelig stigning i forhold til de seneste to års traktor-auktioner. Til sammenligning blev der i 2022 handlet 281 traktorer på Klaravik – svarende til 70 traktorer i kvartalet.

- Vi er glade for, at landmændene for alvor har fået øjnene op for, hvor let det er at købe og sælge på vores platform. De kan byde på vores auktioner både fra marken og stalden, og auktionsvarerne er godt beskrevet, så de ret hurtigt kan vurdere, om en traktor passer til deres behov, fortæller Esben Hyllested, der er CEO i Klaravik.

Det er let at købe og sælge på Klaravik. Er man på udkig efter en brugt traktor, skal man blot oprette sig som køber, og herefter kan man byde på auktionerne via computer eller mobiltelefon. Alle auktionsvarer er grundigt beskrevet, for Klaravik gennemgår og dokumenterer traktorens stand, inden auktionen åbner.  

Traktorer i alle prisklasser

På Klaravik auktioneres alt lige fra helt billige traktorer, der handles til beløb svarende til skrotprisen til de dyrere brugte traktorer – både nyere modeller og veterantraktorer. Ud af de 99 traktorer, der blev handlet i første kvartal af 2023, opnåede mere end ti traktorer et hammerslag på over 200.000 kroner.  

- De to dyreste traktorer i første kvartal er begge solgt til en hammerslagspris på 435.000 kroner – det var en Case Puma og en John Deere, der begge var i rigtig god stand. Men også nogle af de ældre modeller opnår imponerende høje hammerslag, blandt andet blev en Volvo BM 814 handlet til 202.000 kroner. De er blevet enormt populære, forklarer Esben Hyllested.  

Også veterantraktorer tiltrækker stor interesse, når de er på auktion på Klaravik. De er nemlig populære samlerobjekter både herhjemme og i udlandet. Klaraviks svenske søsterselskab havde for nylig en Bison 470 veterantraktor under hammeren. En dansk traktorsamler vandt auktionen, der samtidig satte ny prisrekord på 140.000 danske kroner for modellen.  

Hos Klaravik forventer man, at tendensen fortsætter, og at stadig flere landbrugsmaskiner vil finde vej til virksomhedens netauktioner.

Klaravik Netauktion
Stengårdsvej 25
4340 Tølløse
Holbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35036334
P nummer: 1018248170

Kontaktperson

Send til en kollega

0.032