23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bionedbrydelig transformerolie på dagsordenen

Kan man erstatte de mineralske olier, der stadig anvendes i transformere, med bionedbrydelige og CO2 neutrale alternativer uden negative konsekvenser for driften? Hans Følsgaard inviterede kunder og branchefolk til Ry for at høre om alternativerne.

På Hotel Ry var ca. 50 kunder og specialister mødt op for at høre om mulighederne for mere miljørigtige alternativer. For første gang nogensinde lykkedes det for Hans Følsgaard at få virksomheden Cargill, som bl.a. producerer naturlige estere – et alternativ til den mineralolie der stadig bruges flittigt i transformere – til at komme og holde et oplæg om fordele ved at skifte olien i transformere ud med mere bæredygtige alternativer.

”Vi skal alle arbejde for at nå vores klimamål. Og det gælder også på transformerområdet. Hos Følsgaard har vi valgt at arbejde med de FN-verdensmål hvor vi mener, at vi kan gøre en forskel,” forklarer Head of Powertech hos Hans Følsgaard, Lars Hoppe-Hagelskjær.

”Derfor er det oplagt at tage initiativer som dette, hvor vi har mulighed for at starte en dialog op med kunder, leverandører og eksperter på området.”

Molekylær struktur, større brandsikkerhed og længere levetid
Cargills bud på en naturlig ester hedder FR3 og har en række interessante fordele. En af dem er, at der kræves mere energi at få esteren til at antænde, end det er tilfældet for mineralsk olie. Det skyldes bl.a. at molekylerne i væsken er større. I tilfælde af en kortslutning, sker der fordampning af olien i transformeren og risikoen for brand er høj.  Med FR3 reduceres risikoen for både antændelse og vedvarende brand som kan medføre lang og uhensigtsmæssig nedetid på transformeren.

Egenskaberne i den isolerende væske kan påvirke transformerens levetid. En af de vigtigste faktorer er fugt, som over tid kan medvirke til, at transformeren skal udskiftes. FR3 kan optage mere fugt fra celluloseisolering og stadig bevare den fulde isoleringsevne. Det giver længere levetid og serviceintervaller.

”Dyrelivet bliver højest fede på FR3”
FR3 er en plantebaseret væske, som nedbrydes helt i naturen. Den kan derfor i princippet tabes på jorden og forsvinde i løbet af kort tid uden konsekvenser for miljøet. Det gør den mere sikker at arbejde med og kan måske ændre på behovet for en sump/opsamling under transformeren.
Mht. miljø og dyreliv er eneste risiko ved spild at naturlige estere, at det lokale dyreliv tager på i vægt, hvis de indtager væsken før den nedbrydes af sig selv.

Debat og gode indspark
Årsagen til at Hans Følsgaard inviterer til oplæg som dette findes i hele tilgangen til vores forretning. Arrangementer som dette starter samtaler og tvinger både os og vores kunder til at forholde os til nye eller alternative løsninger. Den innovative proces hjælpes på vej ved at dele viden og udveksle erfaringer med kunder og leverandører, og denne gang var ingen undtagelse. Med gode spørgsmål og relevante overvejelser opstod den snak og det engagement, som vi alle sammen bliver bedre og klogere af. Det er pointen med det hele.

Plantebaseret vs. fossile brændsler – Et simpelt valg?
Grunden til at vi i Følsgaard vælger at søge nye veje er egentlig ganske simpel. Vi vil reducere forbruget af den fossile olie og skifte til naturlige, plantebaserede alternativer. Så længe der ikke er nogle negative konsekvenser og implementeringen bliver foretaget efter forskrifterne, betragter vi overgangen til naturlige estere som lavthængende frugter i den grønne omstilling.

 

Stor tak til alle deltog og til Cargill for at stille med de dygtigste internationale eksperter på området.

Hans Følsgaards Powertech afdeling søger altid den nyeste viden om energiforsyning og grøn omstilling. Hvis du var forhindret i at deltage på dagen, eller vil høre mere om vores løsninger på forsyningsområdet så kontakt Lars Hoppe-Hagelskjær på tlf. 87 88 77 04 eller lh@folsgaard.com.

Læs mere om Følsgaards Energiløsninger

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818

Kontaktperson

LH
Lars Hoppe-Hagelskjær
Head of Powertech
+45 87 88 77 04 lh@folsgaard.com

Send til en kollega

0.047