Lastas har leveret ny Kel-Berg 3 akslet 24 tons tipkærre til Poul Pedersen
Poul Pedersen er kørt ud fra Lastas i Hedensted, med deres nye Kel-Berg 3 akslet 24 tons tipkærre med 3-vejs tip.
Poul Pedersen er en erfaren vognmand i Skanderborg, Aarhus eller Horsens, der har mere end 25 års erfaring med alle former for transport og kørsel til private, samt virksomheder. De tilbyder bla. entreprenørkørsel, gylletransport og containerudlejning, samt kørsel af sand, grus eller barkflis.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejset i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Højde justerbar 4 x 50 mm
▪ Cyklistværn i begge sider
Kassens opbygning:
▪ Tophængte sider fremstillet i 40 mm alu. profiler, med bundhængsler så de kan klappes ned
▪ Sidehøjde på 1.180 mm
▪ To delt bagklap, øverste del fremstillet i 40 mm alu. profiler 880 mm høj, nederste del fremstillet i 6 mm Hardox stål 400 mm høj og virker som asfaltskuffe ved åbning
▪ Front fremstillet i 3 mm 690 stål med 2 stk. udvendig rundstænger som trin, samt 2 stk. indvendig U-profiler som trin
▪ Bund fremstillet i 5 mm Hardox
Kel-Berg kærren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. Kærren har en tilladt totalvægt på 24.000 kg.
Den nye tipkærre er leveret af
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Poul Pedersen
held og lykke med den nye Kærre i fremtiden.