23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nu kan LED-strips vise vejen i industrien

Fuldt integrerede, fleksible LED-strips, der kan tilpasses efter ønske og er certificeret til industrielle applikationer: Hans Følsgaard A/S introducerer nyheden WLF12, der kan vise vejen til øget produktivitet og sikkerhed.

Brugen af LED-strips har længe været populær i industrien. LED giver et klart lys med et minimalt strømforbrug. Lyset kan fx bruges til at vise vej, angive montagesekvenser eller advare ved brug af AGV/AMR-teknologi. Hidtil har det imidlertid været en stor udfordring at finde LED-strips med tilstrækkelig robusthed og IP-certificering.

Det laver Hans Følsgaard A/S om på med introduktionen af WLF12, der er fleksible, programmerbare LED-strips, specielt udviklet til industrielle applikationer.

WLF12 kan programmeres og integreres efter ønske, lysdioderne er indkapslet i solid silikone, og på bagsiden sørger stærk 3M-tape for, at de klart lysende LED-strips kan placeres stort set overalt. Vejen er banet for at etablere en 'visuel fabrik', hvor udstyr, maskiner, robotter og montagelinjer kommunikerer med de ansatte via lys.

Fordelene punkt for punkt

  • Integration i produktionsflowet – Synkronisering med automationssystemer, advarsler i realtid og fuld programmering af farver, animation og intensitet.
  • Robusthed og certificering – Fuld compliance med industristandarder, CE- og UL-godkendt, IP66-, IP67- og IP69K-certidiceret, klar til hverdagens bump.
  • Plug-and-play – Med standard M12-stik er WLF12 klar til at blive koblet på det foretrukne programmeringsmiljø uden tilpasning, svejsning og lodning.
  • Klippes til efter mål – De nye LED-strips leveres i standardlængder fra 300 til 2000 mm. De kan nemt klippes til efter ønsker i 50 mm-trin.
  • Enkel montering med tape – Bagsiden af WLF12 LED-strips i industrikvalitet er forsynet med stærk 3M-tape. Der kan også leveres klare montagestrips.

Et plus for produktiviteten
"Vi har hørt ønskerne fra industrien! Mange af vores kunder har selv udviklet løsninger, hvor de integrerer LED-strips i flowet. Det har givet udfordringer med programmering, integration og ikke mindst den krævede robusthed. Derfor er vi glade for at introducere en ægte industriløsning, der kan bidrage til øget produktivitet og sikkerhed – også i det lange løb."

Det siger Palle Nielsen, Product Engineer for Automation hos Hans Følsgaard. Han ser frem til at rådgive kunderne om nyheden og er også selv nysgerrig efter at finde ud af, hvordan de robuste LED-strips vil blive brugt i praksis.

"Robotter, vejledning til operatører, produktplacering og niveauindikation er nogle af de applikationer, vi selv ser, men de nye LED-strips med RGB-farver kan placeres overalt og skæres til efter behov, så det er op til vores kunder, hvordan de vil bruge dem," siger Palle Nielsen og slutter: "Vi står i hvert fald til rådighed og glæder os til at rådgive og til at udvikle spændende løsninger i partnerskab med kunderne."


For yderligere oplysninger om lysindikation og hvordan det kan optimere flowet i din virksomhed, kontakt Palle Nielsen, Product Engineer, Automation, hos Hans Følsgaard A/S på psh@folsgaard.com eller 43 20 86 35.

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

Palle Nielsen
Product Engineer - Automation
+45 43208635 psh@folsgaard.com

Send til en kollega

0.031