23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Plant et træ-dag i Ravnsborg Børnehus

Landsorganisationen Plant et træ og CHEP Danmark donerede og plantede en frugtlund i den nye institution Ravnsborg Børnehus i Køge den 4. juni 2024 – sammen med børnene!

Ravnsborg Børnehus er en ret ny institution i Køge. Den er meget natur-interesseret, men som ny institution er deres grønne områder naturligvis ikke fuldt udvokset endnu.

Det afhjælper børnehusets nye frugtlund dog. En frugtlund som de fik til Plant et træ-dagen den 4. juni 2024. På den måde vil børnene og personalet snart være sikre på at have nok skygge på de varme dage ude på legepladsen. Udover skygge var formålet med dagen desuden også at lære børnene om træer, naturen og hvordan planter og plantning er en vigtig del af vores verden.

Plant et træ-dagen var faciliteret af nonprofitorganisationen Landsorganisationen Plant et Træ, som står for frugttræerne og læringen omkring planterne, mens CHEP Danmark var sponsor for dagen – og CHEP Danmarks medarbejder hjalp børnene med at plante træerne, som en del virksomhedens community outreach-programme.

Mette Døssing fra Landsorganisationen Plant et Træ siger:

"Med disse Plant et træ-dage er der rig mulighed for næste generation at få bevidsthed om årstider, lære om fra jord til bord, og gå på opdagelse i plante- og dyrelivet. Det er til stor glæde for børnene, institutionspersonalet og ikke mindst for CHEP medarbejdere".

CHEP Danmarks landechef Karsten Ehrhardt tilføjer:

”CHEP Danmark har haft hovedkontor i Køge i årevis. Derfor er det helt naturligt for at involvere os i lokalområdet, lige så aktivt som vi involverer os på global plan. Det gør vi ved at give tilbage – fx ved at deltage i en så hyggelig dag som denne. Vi takker i den forbindelse både Landsorganisationen Plant et Træ og Ravnsborg Børnehus for muligheden for at bidrage til læring om naturen, træer specifikt og ikke mindst om, hvor mange af vores ressourcer kommer fra”.

For mere information om CHEPs frivillighedsprogram og community outreach-programme, så læs mere her: https://www.chep.com/uk/en/node/15030 (på engelsk) 

Chep Denmark
Theilgaards Torv 1C
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28497024
P nummer: 1011168732

Kontaktperson

Send til en kollega

0.032